De radikale holdt nytårsfest
jelved.jpg
Kulturminister Marianne Jelved talte bl.a. om dagpengereformen til de godt 25. tilhørere. Foto: Privat.
Marianne Jelved var hovedtaler

’Vi vil tale om mennesker hellere end om vælgere’, forklarede kulturminister Marianne Jelved, da hun forrige mandag aften var gæst ved den traditionsrige nytårsfest i Gladsaxe Radikale Venstre. Lidt over et par dusin medlemmer havde fundet vej til arrangementet, der blev holdt i Cafeen på Telefonfabrikken.

Foruden kulturministeren var partiets nye folketingskandidat i Gladsaxe, Andreas Pourkamali, inviteret som taler. Han er jurist af uddannelse og medlem af Københavns Borgerrepræsentation.

Kulturministeren tog afsæt i de seneste års debat om bl.a. dagpengereformer og forklarede de skærpede betingelser for ret til dagpengeudbetaling med, at de handler om at hjælpe ledige til at blive selvhjulpne individer.
Efter kulturministeren indlæg og den efterfølgende debat gav Andreas Pourkamali en peptalk, som oplæg til den kommende valgkamp, hvor han vil gøre en ekstra indsats for at få de unge i tale og inddrage dem i den demokratiske proces.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top