”Drop salg af Sølyst”
sølyst.jpg
Sølyst har gennem næsten 40 år dannet ramme om mange kurser, der har forøget livsglæde og humør. Foto: Gladsaxe Kommune.
Tidligere socialudvalgsformand skuffet over sit parti

Tidligere statsminister Jens Otto Krag sagde det: ”Man har et standpunkt til man tager et nyt”.

Og sådan bør man også have det i Gladsaxe Kommune, når det gælder salget af kursusejendommen Sølyst i Fakse Ladeplads.

Det siger tidligere socialudvalgsformand Erling Schrøder, der i over 40 år repræsenterede Socialdemokratiet i byrådet.

-Jeg har siden 1977 kunnet konstatere, hvor godt centret har fungeret og hvor mange positive oplevelser kursisterne har fået. Rigtig mange mennesker har fået livsmodet tilbage, hvis de f.eks. har mistet deres livsfælle, siger Erling Schrøder, der siger, at han er skuffet over sit partis holdning i denne sag.

Han er nu ude af politik, men han blive tit og ofte stoppet på gaden af pensionister, der beder ham om at gribe ind.

-De mennesker er skuffede og vrede, og de har nu skrevet under på protestlister imod salget, siger Erling Schrøder.

Trine Græse (A) har tidligere i Gladsaxe Bladet forklaret, at der ud over pensionisternes egenbetaling skal bindes 9.000 kr. i tilskud i halen på det beløb. Så det er bedre at se sig om efter andre lokaliteter.

Men Erling Schrøder mener, at det regnestykke kan/skal stilles anderledes op.

-Ejendomsudgifter, skatter, afgifter, el, varme, vand og vedligeholdelsesudgifter bør adskilles fra socialforvaltningen og ikke påhvile pensionisterne alene. Ejendomsdriften skal under borgmesterkontoret, siger Erlin Schrøder.

-Europahuset Højgaard, det lille kursuscenter Søgården ved Bagsværd Sø og udstillingshuset Thorasminde er da heller ikke huse, der giver overskud, siger Erling Schrøder.

Sølyst blev købt i 1967 af Frederiksberg Kommune. Stedet blev sat i stand, og i 1977 blev det indviet. I 2009 blev det renoveret og moderniseret for ca. 9 millioner kroner. Der er nu 24 værelser, hvoraf de 19 kan bruges som dobbeltværelser.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top