- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

En meget tilfreds mand

Kunde i Danske Bank fik god besked lige før jul

”Julen varer længe, koster mange penge”. Står der i sangen. Så hvis der pludselig kommer en telefonbesked om, at der snart går 5.000 kr. ind på kontoen, fordi man har svaret på nogle spørgsmål, så er det jo bare herligt.

Det oplevede Buddingeborgeren Ebbe Christiansen, der er kunde i Danske Bank i Bagsværd.

Huset skulle omprioriteres, og da det var overstået, tog Ebbe Christiansen sig tid til at svare på et skema, så man i Danske Bank kan finde ud af, om man eventuelt kan gøre det bedre.

-Vi fik jo nogle ridser i lakken for nogle år siden, så vi vil gerne forbedre vores image, siger filialchef Helen Kuhre.

Blandt alle svarene blev der trukket lod, og så kom Ebbe Christiansens navn frem – en lille uge før jul.

I sidste uge fik han overrakt checken i bankfilialen – hvor hans farfar faktisk boede for herrens mange år siden.