Teater på gaderne
Gadeteater-02-35-14.jpg
Der var masser af skæg og ballade, da gadeteatret iu 2014 var end el af Gladsaxedagen. Foto: Kaj Bonne.
Succes fra Gladsaxedagen skal følges op

Kultur, fritids- og idrætsudvalget skal på sit møde i dag tage stilling til, om der skal ydes et økonomisk tilskud på 315.000 kr., så kommunen for tredje år i træ kan blive en del af Danmarks Internationale Gadeteaterfestival.
Indstillingen fra Børne- og Kulturforvaltningen går på, at pengene bevilges. Opbakningen til festivalen vurderes at være voksende.
Gladsaxe Kommune har deltaget i de to første udgaver af gadeteaterfestivalen (2013 og 2014), som i begge år har været placeret i henholdsvis Søborg og i Bagsværd. I 2014 blev festivalen koblet til Gladsaxedagen, hvilket var en stor publikumssucces.
Festivalen giver borgerne mulighed for at opleve kunst af international standard i utraditionelle rammer. Gadeteater er et specielt koncept, som kan tage tid at få fodfæste blandt borgerne. Det er ikke desto mindre Børne- og Kulturforvaltningens oplevelse, at opbakningen til festivalen er voksende – også i Bagsværd, hvor gadeteaterfestivalen har haft sværere ved at slå igennem. Den voksende succes i Bagsværd skyldes ikke mindst det forhold, at festivalen er blevet afviklet i samarbejde med Bibliografen, som også er interesseret i at deltage i 2015.

Hvis det besluttes at gennemføre Danmarks Internationale Gadeteaterfestival i 2015, vil festivalen blive placeret i weekenden 22.-23. august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top