Ejendomsskatterne skal væk
konservative.jpg
Byrådsmedlem Lars Abel, folketingskandidat Henrik Sørensen og formanden Jens Larsen arbejder videre for de konservative. Foto: Privat.
To nye i bestyrelsen hos de konservative

Det konservative Folkeparti afholdt mandag i sidste uge generalforsamling på Gladsaxe Rådhus.
Der var genvalg til Jens Larsen, som formand og Eva Michaelsen som næstformand.

Frank Asmussen, der har været med i bestyrelsen siden 1978 og før da var aktiv i Konservativ Ungdom, havde efter mange års bestyrelsesarbejde valgt at trække sig fra bestyrelsen. Som ny kasserer blev Hasse Andersen valgt. Der var også nyvalg til bestyrelsen til Jørgen Jespersen, der afløst Peder Cabion.

Generalforsamlingen stod i det kommende folketingsvalgs tegn. Henrik Sørensen, som er den lokale konservative kandidat, kom i sin tale til generalforsamlingen ind på de emner, som de konservative i Gladsaxe vil føre valgkamp på.

Afskaffelse af ejendomsskatterne vil blive et centralt valgtema for de konservative i valgkampen.

Mange boligejere betaler i dag mere end 40.000 kr. i ejendomsskat om året for at bo i deres eget hus. Man skal ikke betale skat for at bo i sin egen bolig, mener Henrik Sørensen, og det af allerede beskattede penge. For at betale f.eks. 40.000 i ejendomsskat, skal man tjene man tjene 80.000 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top