Gladsaxe-Hero godt fra start
Den nye træner godt tilfreds med indsatsen

Gladsaxe-Heros nye træner Carsten Rust har ikke just været nødt til at tale med store bogstaver for at få spillerne til at yde en indsats under træningen.
-Vi har trænet små to uger, og der har været rigtigt fint fremmøde. Spillerne virker positive, engagerede og motiverede, siger Carsten Rust.
-Vi har mistet et par spillere. Måske kommer nogle af dem tilbage, når de har været på besøg i andre klubber. Og et par stykker træner med 2.holdet eller U19.
Der er et par stykker, som er stoppet af forskellige årsager.
-Christopher ‘Puff’ og målmanden Ovays Azizi er væk, men vi har fået tilgange af Mohammed (Allerød), Thomas Strømberg (KFUM) og Martin ‘Lange’ Nygaard. Og så forventer jeg, at der i løbet af de kommende to uger støder endnu et par interessante spillere til.
-Truppen er enormt gode til at tage imod de nye spillere. Så jeg synes, at vi går et spændende forår i møde. Men jeg har nok en mere tydelig fornemmelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top