- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

30 år med danmarkshistorien i hænderne

Bronzestøber Peter Jensen markerede et lille jubilæum

I år 30 år har Peter Jensen arbejdet i familievirksomheden Broncestøberiet, der de sidste 20 år har ligget på Vadstrupvej i Bagsværd. For 15 år siden overtog han virksomheden efter sin afdøde far Leif Jensen, og på kontoret klarer mor Jytte og søster Pernille den daglige korrespondance. Peter selv er støvet godt til ude i værkstedet, der umiddelbart ikke syner af noget særligt. Men pludselig skyder Peter Jensen en dør til side, og vi får et gigantisk indblik i den verden af bronze, som er så uforgængelig.

– Bronze er så godt, for det kan holde i 1.000 år eller længere. Derfor støbte man skulpturer og statuer i bronze, der er en legering, der består af mestendels kobber samt zink og bly, fortæller Peter Jensen.

– Man skal tænke sig om, når man anvender bronze i det offentlige rum, får du belemrer folk med det i resten af deres liv, griner bronzestøberen, hvis uddannelse er et håndværk indhentet fra fagene stukkatør og ciselør.

Virksomhedsejeren er en af de få, som sammen med sit personale på en halv snes medarbejdere, behersker støbekunsten i det evigvarende materiale. Derfor kommer der også nogle spændende opgaver og ordrer i hus.

Havfruen fik nyt knæ

Peter Jensen har så at sige stået med hænderne i danmarkshistorien i 30 år. Han har haft de fleste kendte danske skulpturer i hænderne. Han har givet ”Den lille havfrue” et nyt knæ og sikret hovedet på hende. Han har arbejdet med Gefionspringvandet, som lækkede 55 kubikmeter vand i døgnet. Han har udformet store vaser til Axeltorv, og han har støbt en talerstol af kunstneren Hein Heinsen til Rådhuspladsen. Det er meningen, at denne talerstol skal fungere som ”Speakers Corner” i London. Peter Jensen og hans dygtige medarbejdere har foretaget gipsafstøbninger af de allerstørste statuer herhjemme. Blandt andet rytterstatuen på Kongens Nytorv. Til dette formål skulle der bruges et halv ton silicone og fem tons gips.

– En af de mest spændende opgaver, vi har haft, er frembringelsen af kopier af de nordiske lurer. Det siges, at vikingerne spillede på dem, men de er altså fra år 700 før Kristus, så det holder ikke. Men lurerne er et skandinavisk fænomen, og der blev spillet på dem i forbindelse med religiøse ceremonier, fortæller Peter Jensen.

Opgaven blev bestilt af det arkæologiske museum i Stavanger. Lurerne er 270 centimeter lange, og tykkelsen af metallet måtte ikke være på mere end en millimeter. Lurerne skulle stemmes, og de skulle have de rigtige hertz. – Vi lærte rigtig meget af at skulle arbejde med noget så skrøbeligt.

 

Nutidige opgaver

Broncestøberiet i Bagsværd har mange nutidige opgaver. Nogle af Danmarks førende kunstnere og skulptører kontakter fagmændene i Bagsværd, når de skal have støbt i bronze. Således er støberiets helt store opgave en fem meter høj statue af Ansgar. Denne kæmpefigur af den tyske benediktinermunk, som kristnede danskerne, skal opstilles uden for Ribe Domkirke.

Kæmpefiguren er støbt i forskellige dele, som derefter skal samles. I det hele taget er det noget af en ingeniørkunst og matematiske beregninger der skal til, når de gigantiske skulpturer og springvand skal samles. Det kan ikke altid foregå i Bagsværd, selv om der er højt til loftet. De allerstørste figurer samles hos Broncestøberiets gamle nabo vognmandsfirmaet Sømod, der tidligere lå i Søborg, men nu er rykket til Glostrup.

I øjeblikket arbejder Peter Jensen på et skulpturer, der skal berige den danske nutidskunst. Den ene skulptur er af den efterhånden verdenskendte maler Thal R, og den anden skal støbes for Per Kirkeby. Om disse skulpturer når samme berømmelse som ”Den lille havfrue”, kan man kun gætte på, men danmarkshistorie er det. Og det er det Peter Jensen og medarbejderne altid står med. Nemlig med hænderne i den gamle og nye danmarkshistorie.

 

Bronzestøber 05 07-15

Peter Jensen har sågar lavet bronzeafstøbninger af grantæer på 260 centimeter til Ollerup Gymnastikhøjskole. Træet brændes væk fra formen, hvorefter bronzen fyldes i. Kopien af grantræet er næsten ikke til at skelne fra originalen. Foto: Kaj Bonne.

FAKTA
Til støbningen anvendes en form af ildfast materiale.
Derefter brændes det brændbare materiale væk
– meget ofte voks – og så kan gipsformen fyldes med metal.