Bliv fri fra hash via mobilen
Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter har lavet Danmarks første web baserede selvhjælpsguide som støtter unge med problematisk forbrug af hash i at blive fri fra hash.

Frifrahash er webbaseret så det er muligt at bruge selvhjælpsguiden, hvor og hvornår det passer den enkelte enten via smartphone, computer eller i pad, i bussen eller derhjemme, i hverdagene eller i weekenden. #Frifrahash er nemt at bruge og tilgængeligt 24/7.
Mange med problematisk forbrug
Center for Rusmiddelforskning har lavet en undersøgelse som viser, at ca. 3.600 unge mellem 15 og 25 år fra København, Lolland, Århus og Holstebro har et problematisk forbrug af hash.
I Gladsaxe skønnes det at ca. 500 unge mellem 15 og 25 år har et problematisk forbrug af hash.
Det problematiske hashforbrug resulterer i fravær fra skole og arbejde, mindre udbytte af uddannelse og øget risiko for at droppe ud, konflikter med forældre, lærer og venner, dårlig økonomi og ofte også kontakt med kriminalitet.
Mange vil gerne forandring
Samme undersøgelse viser, at op mod 40% af de unge med et problematisk forbrug af hash gerne vil lave en forandring, men enten ikke ved hvor de skal henvende sig, eller kan ikke finde den behandling der passer dem.
’Som rusmiddelcenter har vi en stor interesse i at forebygge misbrug. Derfor har vi udviklet denne webbaserede selvhjælpeguide, som både er let at få fat i og som kan støtte de unge i at sætte gang i en forandring’, siger Adam Risbjerg Nielsen.

1 kommentar om “Bliv fri fra hash via mobilen”

  1. Kent siger:

    Det lyder som et rigtig godt initiativ. Jo flere tiltag der bliver iværksat for at få de unge ud af et misbrug med hash og de konsekvenser, der følger heraf, jo bedre – både for samfundet, for de unge og for de pårørende. Min gode bekendte er netop for nyligt kommet ind på opholdsstedet Storskoven http://www.storskoven.com/, hvor de behandler unge med et misbrug – her vil jeg helt sikkert fortælle dem om den nye selvhjælpsguide. Tak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top