Ja tak til Rema 1000 på Gladsaxevej
Jeg hilser Rema 1000 velkommen på Gladsaxevej.

For mit vedkommende betyder det, at jeg slipper for at købe ind på Emdrupvej på vej hjem fra arbejde. Endvidere opnår mange i Mosekvarteret en naturlig og sikker vej til indkøb, da krydset Gladsaxevej/Maglegårds Alle er lysreguleret.

Maglegårds Allé slipper for en del biltrafik på det smalle stykke mellem Gladsaxevej og Søborg Hovedgade, da beboerne fra Mosekvarteret får en ny indkøbsmulighed. Endvidere modvirkes den uhensigtsmæssige centralisering af dagligvareforretninger, som man f.eks. ser i Søborg hjerte. Endelig er grunden med Uno X-tanken bestemt ikke den kønneste matrikel i Søborg, så det vil være fint med noget pænere at se på.

I den sidste tid har der været en del negative indlæg i Gladsaxe Bladet vedrørende opførsel af Rema1000 på Gladsaxevej. Ligeledes har der i avisen været målrettede underskriftkampagner imod byggeriet indrykket af handelsforeningen. Alligevel har det kun resulteret i omkring 250 underskrifter imod opførelsen af Rema 1000.

Jeg tolker det derhen, at det store stille flertal er ganske tilfredse med udsigten til flere indkøbsmuligheder tættere deres ens hjem. Præcis som det er tilfældet i andre bydele og i øvrigt også var tilfældet i Mosekvarteret i gamle dage.

Mads Hvid Ribergaard

1 kommentar om “Ja tak til Rema 1000 på Gladsaxevej”

  1. jp christensen siger:

    Jeg glæder mig også til nærbutikken. Så vidt jeg kan se, så er modstanderne delt i 2 grupper: De handlende på Hovedgaden, som ikke gider have konkurrence, og naboer, som ikke vil høre på et halvt års byggelarm. Jeg synes det er synd for naboerne, men om der skal bygges en butik eller noget andet vil det under alle omstændigheder giver byggelarm. Det er ikke synd for butikkerne på Hovedgaden, men kiosken på Gladsaxevej vil nok ikke overleve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top