Mange håndboldkampe
Stigende spænding i damernes 3. division

Gladsaxe HGs damer fører fortsat damernes 3. division. I torsdags vandt klubben 36-17 over rækkens bundhold HØJ 2 og har kun sat fire point til i 17 runder. Nu går divisionen ind i den afgørende fase, og specielt konkurrenterne fra AB får noget af se til.
AB har spillet to-tre kamp færre end konkurrenterne og skal spille syv divisionskampe i løbet af denne måned.
Den store kamp spilles den 19. marts, når AB tager imod Gladsaxe HG. AB skal forinden spille tre kampe: Lyngby 2 (7. marts ude), HUK (12. marts hjemme) og Herlev/Hjorten (15. marts ude). Gladsaxe HGs næste kamp er 12. marts hjemme mod Øresund.

Herrer tabte
I kvalifikationsrækken for herrer tabte AB terræn, da man hjemme tabte til Team Helsinge 2, der returnerede til Nordsjælland med en sejr på 39-33. Med fire runder igen er AB nu fem point efter Hundested, som har spillet en kamp flere. AB møder Hundested ude i sidste spillerunde den 29. marts.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top