Bag Borgen med Jeppe Bruus
Christiansborg_Slot.jpg
Christiansborg Slots mure er tykke, og det er svært at komme inden for. Nu har du chancen. Foto: Privat.
Kom med på en rundvisning med Gladsaxes folketingsmedlem

Han er ”Jeppe på Borgen”, Gladsaxe-Kredsens eneste folketingsmedlem, Jeppe Bruus fra Socialdemokraterne. I samarbejde med Gladsaxe Bladet inviterer Jeppe Bruus til et aftenarrangement ”Bag Borgen” onsdag den 6. maj på Christiansborg.
Tidligere var det ret nemt at komme ind på Christiansborg, men det er meget vanskeligere nu om dage. Så det er virkelig en unik chance, du får, for at få et indblik i det parlamentariske liv.
Der er i alt plads til 60 læsere, som vil blive vist rundt af Jeppe Bruus, der fortæller om historier om sin arbejdsplads og livet bag murene og i tinget. Folketingspolitikeren kommer også ind på 100-året for grundloven af 1915, hvor den væsentligste grundlovsændring var, at kvinderne samt tjenestefolk uden egen husstand fik valgret.

Sådan tilmelder du dig
Du kan tilmelde dig ved at skrive til Gladsaxe Bladets Dorte Jensen på dorte@gladsaxebladet.dk eller ringe på telefon 39561275. Deltagernes findes efter først-til-mølle-reglen. Du modtager et svar med bekræftelse om, at du er tilmeldt, hvis dette er tilfældet. Skriv ”Bag Borgen” i emnefeltet på e-mailen og oplys herudover dit navn, adresse og telefonnummer i e-mailen.
Seneste tilmeldingsfrist er torsdag den 30. april kl. 12.

Jeppe Bruus-6
Jeppe Bruus, folketingsmedlem for Socialdemokraterne,
glæder sig til at vise Gladsaxe Bladets læsere rundt i det danske
parlament den 6. maj.
Foto: Privat.

color-box]Aftenens program
Kl. 18.15
Fremmøde ved Christiansborgs hovedtrappe og sikkerhedstjek
Kl. 18.30-19.30
Jeppe Bruus viser rundt
Kl. cirka 19.30
Gratis kaffe i Socialdemokraternes gruppelokale
Kl. 20.15
Tak for i aften.[/color-box]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top