Den digitale skole
Bagsværd-Skole-05-17-151.jpg
Lars Kristiansen interviewede de elever, der har bidraget med indlæg til det elektroniske skolebald, som eleverne selv skal skrive til. Foto: Kaj Bonne.
Bagsværd Skole præsenterede en del af mulighederne

De kom fra nær og fjern for at suge lærdom til sig. Bagsværd Skole holdt digitaliseringsfestival i torsdags for at vise, hvordan man blandt mange andre muligheder kan bruge computere, tablets etc.
Festivalen går under navnet Bagsværd Bett 2015 – efter inspiration fra Europas største digitaliseringsmesse for uddannelsesinstitutioner der afholdes, hvert år i London. Besøg på denne messe i London har bl.a. været med til at inspirere til vores egen udgave af en digitaliserings festival i kommunen, fortæller Lars Kristiansen, der er faglig leder for it og digitalisering på skolen.
Der var over 35 stande hvor elever viste hvordan teknologien skaber mulighed for bedre læring.
Alle klasser fra 0. – 9. viste hvordan teknologien er en del af deres dagligdag på skolen. Skoleforvaltningen kom og kiggede på, og alle kommunens andre skoleledelser kom og så hvordan man på Bagsværd Skole bruger teknologien. Der kom skoleledelser fra andre kommuner, på Sjælland og Fyn, samt fra uddannelse fonde og undervisningsministeriet.
-Meget kan jo nu om dage klares rent elektronisk, men vi synes, at den personlige kontakt bestemt også skal plejes, og det giver ofte ekstra udbytte, siger Lars Kristiansen.
Der er nu lavet et elektronisk skolebal – men den knap så originale titel ”Skoleblad”, så der skal man finde et bedre navn. Vinderen får en uges gratis kantinemad.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top