Ekstra træning belønnet
tawkwondo.jpeg.jpg
Johan Hollederer på banen i et flot frontspark – ”ap chagi”. Foto: Privat.
Gladsaxe Taekwondo Klub til stævne i Ringsted

Lørdag var Gladsaxe Taekwondo Klubs teknikere til talent cup i Ringsted. Klubbens medlemmer har gennem det sidste års tid haft mulighed for to gange om ugen at træne med et par af landets mest anerkendte og velansete teknik-trænere, nemlig søstrene Edina og Lisa Lents, der udover trænergerningen i Gladsaxe også er hhv. landstræner og assisterende landstræner for Island. Den målrettede træning bar i går frugt, da eleverne dystede mod udøvere fra hele landet.
Klubbens formand Tomasz Suski vandt guld i kategorien sortbælter under 50 år, mens Alba Hollederer vandt guld i kategorien piger under 14 år med sort bælte. I kategorien drenge under 14 år med sort bælte vandt Johan Hollederer bronze. Klubben havde to debutanter med ved stævnet, og både de og de mere rutinerede deltagere klarede sig rigtig flot i nogle meget store grupper med mange dygtige deltagere.
I taekwondo teknik dyster man i en række på forhånd definerede serier, hvor man får point for korrekt udførte spark, slag, blokeringer, stande samt for udstråling. Gladsaxe Taekwondo Klub har for øjeblikket 3 kadetter på det nationale udviklingshold i taekwondo teknik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top