Søerne bliver renere
Ren-Sø-02-17-15.jpg
De gulklædte opryddere fra mormonkirken bidrog til at få samlet en masse gammelt ragelse sammen. Foto: Kaj Bonne.
Knap 100 borgere fik ryddet godt op

Knap 100 borgere valgte søndag formiddag og middag at deltage i den aktion som kano- og kajakklubben 361 på Nybrovej står for under navnet ”Operation ren sø”.
14 grupper blev sendt ud i områderne ved Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Mølleåen. 6 hold drog af sted i kanoer.
Der blev samlet meget skrammel og affald sammen. Men ”gevinsterne” bliver færre og færre. Miljøbevidstheden er så småt ved at slå igennem hos befolkningen.
-I år fandt de ihærdige deltagere blandt andet en legetøjsenhjørning, som et barn muligvis har været rigtig ked af at miste, sko, støvler, en bagklap til en trailer, en barstol, utallige flasker og dåser, porcelæn, cykelstel samt flere efterladte defekte kanoer, fortæller tovholder Lars Bo Schaleck.
Mange af de borgere, som de udsendte hold mødte på deres vej, roste igen i år deltagerne og takkede dem for deres indsats for at gøre naturen endnu renere. Et hold blev endog trakteret med lune muffins, leveret af en meget tilfreds borger.
Igen i år blev arrangementet en bro for internationale miljøaktiviteter. Nogle kan måske huske at Operation Ren Sø 2012 havde besøg af 2 brasilianske PhD studerende. I år deltog 14 unge missionærer fra blandt andet USA og Australien. Sammen med et par voksne fra Jesu Kristi Kirke af sidste dages helliges to menigheder på Maglegårds Allé i Søborg, udgjorde disse utrolig glade unge mennesker en ikke ubetydelig del af årets Operation Ren Sø. Det var et spændende møde, som forhåbentlig har været udbytterigt for både de unge missionærer og de øvrige deltagere.
Som afslutning på den dejlige dag, blev grillen tændt og pga. det meget store antal spisende gæster, mere end 70, og den forholdsvis begrænsede grillkapacitet, bestod frokosten for manges vedkommende desværre af ret overgrillede pølser. At alt alligevel blev spist, uden en eneste sur mine, skyldes muligvis deltagernes overordentlig positive indstilling og muligvis en stor sult efter omkring 3½ time i den dejlige friske natur.

Ren sø_05
Foto: Thomas Storch.
Ren sø_04
Foto: Lars Bo Schaleck.
Ren sø_03
Foto: Lars Bo Schaleck
ren sø_8_
Foto: Lars V. P.
2015-04-18 14.44.52
Foto: Lars Bo Schaleck.
2015-04-18 14.25.50
Foto: Lars Bo Schaleck.
2015-04-18 14.25.02
Foto: Lars Bo Schaleck.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top