Krydderurter i Glad Have
Glad-Have-21-15.jpg
Byhave-projektet ”Glad Have” er netop startet i Høje Gladsaxe. Snart vil der vokse krydderurter, grøntsager og blomster i kasserne. Foto: Kaj Bonne.
Plantekasser fyldes med gode ting til madlavningen

Byens Arena i Høje Gladsaxe har været udfordret. Men nu har ”to friske fyre”, som Jakob Miland og Viktor Hertz kalder sig, i samarbejde med Beboerrådgivningen valgt at gøre noget ved situationen. Forrige lørdag indkaldte de beboerne i Høje Gladsaxe til byhave-projektet ”Glad Have” på arealet, hvor man så har bygget nogle plantekasser. Her er det meningen, at beboerne skal dyrke krydderurter, grøntsager og blomster.
Samtidig med dette har man i Høje Gladsaxe fået 300 paller, så man kan opbygge et område, hvor man ”hænge ud” – på samme måde, som det er set i Værebro.
– Det giver forhåbentlig noget aktivitet i Byens Arena, fordi folk har lyst til at sidde der. Det er vigtigt, at de unge selv bygger det, for så tager de selv ansvar for det og passer på det, siger beboerrådgiver Jannie Møgelgaard.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top