- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Affald dumpet på skole

Det var dog let at afsløre, hvorfra affaldet stammede

På Grønnemose Skole behøvede de ikke at indkalde hverken Sherlock Holmes eller Hercule Poirot. For det affald, der var dumpet foran skolens containere afslørede, hvorfra det stammede. Nemlig et mobilfirma på Østerbro.
– Der lå salgsmateriale fra firmaet, så det var nemt at ringe til dem, men de benægtede, at det var deres affald. Da vi så sendte billeder af affaldet til dem, så påstod de, at de ikke havde modtaget mailen. Og til sidst fortalte de, at de havde betalt for at få affaldet fjernet – så det var ikke deres ansvar, fortæller Kenneth Pedersen, serviceleder på Grønnemose Skole.
Affaldet bestod mest af gamle gipsplader og skillerumslægter samt salgsmateriale fra mobilfirmaet. Sagen er nu overdraget til politiet.