Modet skal indøves
Spring-01-13-15.jpg
Der handler om at turde - og det tør drengene fra 4.X på Grønnemose Skole, når de udfordrer sig selv i gymnastiktimerne i Gyngemosehallen. Foto: Kaj Bonne.
Store udfordringer i gymnastiktimerne

I forlængelse af skolereformen er der kommet en del mere kontakt mellem skolerne og idrætsorganisationerne. Således er der kommet mere kontakt mellem DGI og Grønnemose Skole, som 4.X fra gruppeordningen har stor fornøjelse af. Hver mandag eftermiddag har klassens syv elever to lektioner gymnastik i Gyngemosehallen, hvor de har deres lærere med og samtidig får kyndig instruktion af blandt andre idrætskonsulent Anette Bundgaard.
I Gyngemosehallen er der forskellige trampoliner – både springtrampoliner og løbetrampoliner, og det giver eleverne en unik mulighed for at slå saltomortaler og lave kropslige rotationer. Det mod, som drengene udviser, kan de bruge i andre sammenhænge. Salen motiverer dem til leg, fordi de ikke er bange for at turde, siger idrætslærer Kim Djørup.
– Drengene ser virkelig frem til mandagen, fordi der er så mange spændende udfordringer. Særligt populær er pomfritgraven. Det er en grav med store skumgummistænger, der ligner pomfritter. Her kan eleverne øve forskellige former for udspring samt springe ned og lege gemmeleg. Der er også tillidsøvelser, hvor eleverne går baglæns og lader sig falde. Det er en virkelig stor tilfredsstillelse, når de opdager, at de har modet, siger Kim Djørup, der er i lærerteam sammen med lærerkollegerne Ann Birn og Mette Griese.
Lærerteamet har indført en timeout-ordning for eleverne, både når lærerne synes, at det kan være godt, at en elev får et hvil, og når eleven selv føler, at han har behov for en lille pause, hvis de mange indtryk bliver for voldsomme.
Ordningen enestående i kommunen og der er tale om en forsøgsordning, som løber hele dette skoleår. Endnu vides ikke, hvad der sker efter sommerferien. Lærerteamet på Grønnemose Skole har det håb, at også andre årgange fremover kan få lejlighed til at benytte ordningen. Allerede i år har 2.X været på besøg i Gyngemosehallen flere gange. Netop 2. til 4. årgang vil have stort udbytte af de muligheder, som der har åbnet sig for eleverne i Gyngemosehallen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top