Interesse for ungt motortalent
Gokart.jpg
Aske Nygaard Bramming øverst på podiet. Mere er måske i vente og en international karriere lurer om hjørnet. Foto: Privat.
Gokart-køreren Aske Nygaard Bramming

I motorsport handler det ikke udelukkende om talent. Det handler også om de rette forbindelser. Du kan være nok så god, men har du ingen økonomisk opbakning fra sponsorer og hjælp fra venner og bekendte, så stopper festen, inden den rigtig er begyndt.
Det ved den 13-årige gokartkører Aske Nygaard Bramming fra Mørkhøj. I modsætning til mange af sine jævnaldrende inden for alle mulige andre idrætsgrene så skal Aske ud og hente rigtig mange penge for at køre på øverste niveau.
Og når du så kører blandt de bedste, så bliver du også spottet. Et formel-team fra Malaysia har bemærket Aske. De har tilbudt Mørkhøj-knægten at træne hos dem og køre løb for dem i den kommende sæson.
Claus Nygaard, Askes far, nævner, at Malaysia-tilbuddet er et blandt flere muligheder. Endnu er planerne for næste sæson ikke nedfældet i detaljer. En sandsynlig udvikling er, at Aske fortsætter resten af denne kartingsæson i Danmark, hvorefter det i næste sæson kan blive aktuelt med løbsdeltagelse i både Tyskland og Italien.

1 kommentar om “Interesse for ungt motortalent”

  1. Lisbeth Horsten siger:

    Hej Jan,

    jeg er helt enig i det du skriver om motorsport – at man sagtens kan have talent og alligevel ikke komme videre, hvis ikke pengene er der!!

    Jeg har selv en søn som har talent – men da jeg ikke har penge nok – og ikke kan finde en sponsor til ham, er det MEGET svært at komme til udlandet og køre, samt at blive spottet!!

    Min søn, André Horsten, har modtaget samme tilbud fra det Malaysiske Formel-team, men jeg har ikke midlerne til, at han kan køre hos dem.

    Mvh

    Lisbeth Horsten
    horstenracing.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top