Torben Lendager æreshåndværker
Håndværkerforeningen-03-26-15.jpg
Gladsaxe Håndværkerforenings formand Søren Muldgaard, prismodtager 2013 fhv. borgmester Tove Smidth og dette års æreshåndværker 2014 sanger og sangskriver Torben Lendager. Foto: Kaj Bonne
Gladsaxe Håndværkerforening hædrer lokal sanger og sangskriver

Søndag den 21. juni fejrede Gladsaxe Håndværkerforening sin 102 års fødselsdag. Da foreningen fyldte 100 år indstiftedes en ny pris ”Æreshåndværkerprisen”. Prisen tildeles en person der har gjort noget ekstraordinært for at sætte Gladsaxe på Danmarkskortet inden for erhverv, politik, kunst, kultur, musik eller socialt arbejde. Første prismodtager 2013 var fhv. borgmester Tove Smidth. I år blev æreshåndværkerprisen 2014 givet til sanger – og sangskriver Torben Lendager der bor i Gladsaxe og stadig er aktiv i det ”håndværk” som han nu har levet af siden, han kun 17 år gammel i 1968 startede og debuterede med Walkers i ungdomsklubben på Smørumvej i Brønshøj. Torben Lendager nåede dog at få en handels uddanelse efter skoletiden, som han aldrig kom til at bruge. Allerede året efter i 1969 udgav han sin første plade, Singlen Bang-Shang-A-Lang og så fulgte Marry Me, Sunshine og mange flere hits.
Torben Lendager dukkede op i Gladsaxe og sang med Walkers ved ungdomsklubben Beatforums store arrangementer i Gladsaxe Kommune. Han blev et stort idol for især skole- og gymnasiepigerne. Gruppen Walkers opløstes da glam rock-perioden ebbede ud i 1977. Torben Lendager fortsatte i musikbranchen, bosatte sig i Gladsaxe og fortsatte med at skrive en lang række ørehængere til dansktoppen og Melodi Grand Prix. Sange der blev enorme hit som f.eks. Kære lille mormor, Grand Prix vinderen Hallo, Hallo m.fl. Det var Torben Lendager der skrev Jinglen til Radio Gladsaxe dengang den populære lokalradio hver dag bragede ud i det lokale radiomiljø. Det er blevet til over 20 singler, 4 LP album og 7 CD album. Torben Lendager kvitterede for æreshåndværkertitlen 2014 ved at synge ”Kære lille mormor i dag er din fødselsdag”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top