VB 1968 sparer på benzinen
Fodboldklubben skal ikke rejse langt til sine kampe

Fodboldklubben VB 1968 fra Værebro er blevet indplaceret i Sjællandsserien pulje 1. På grund af ekstraordinært mange nedrykkere i forbindelse med den ny turneringsstruktur for divisionerne er der nu 24 hold fordelt på to puljer.
VB 1968 skal ikke ud på lange rejser, og der bliver to lokalopgør – mod Liria FK fra Hjortespring og B1973 fra Herlev. Puljen ser således ud: B1973, Brede IF, BSF, FC Øresund, Frederikssund, Glostrup, Helsinge Fodbold, IF Skjold Birkerød, Karlslunde IF, Liria FK, Stenløse BK og VB 1968.
AB Gladsaxe 2. hold og Gladsaxe-Heros 1. hold er kommet i samme pulje i serie 1: AB, Avarta, Friheden, Espergærde IF, Farum, FC Gribskov, Gladsaxe-Hero, Herlev IF, Hundested IK, LSF, Lundtofte og Værløse.
Efterårssæsonen begynder i weekenden den 15.-16. august.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top