Elkabler eksploderede
Kortslutning førte til strømsvigt på Søborg Hovedgade

Bum. Det lød som en bombe, der eksploderede i dag ved 13.30-tiden ud for Søborg Hovedgade 138. Men det var heldigvis ikke så slemt.
-Det er nogle elkabler, der er kortsluttet nede i fortovet, og det førte til det høje brag, fortalte brandchef Ole Nedahl fra Gladsaxe Brandvæsen og Beredeskab.
Der blev sendt et par vogne til stedet, og da opgange og andre lokaliteter i området var tjekket, kunne man konstatere, at skaden var yderst lokal. Fortovet var revet op lige der, hvor eksplosionen havde fundet sted.
DONG blev kontaktet for eksplosionen medførte strømsvigt i nærområdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top