Søskendepar er med i Copenhagen Historic Grand Prix
Nanna og Martin Gøtsche i Volvo Amazon

I næste weekend 1.-2. august køres der Copenhagen Historic Grand Prix i i gaderne omkring Bellahøj.

Det er alle tiders mulighed for at se motorsport på en nem måde, normalt køres næsten al dansk bilsport på de jyske baner, men denne ene weekend om året trækker man arrangementet til København.

Martin og Nanna Gøtsche fra Mørkhøj er blevet inviteret til at køre i klassen Royal PRO/AM, hvor de begge skal køre i nogle ældre Volvo Amazon. Martin skal køre sammen med Nikolaj Leed i en rød venstrestyrret Volvo mens Nanna skal køre sammen med Lars Leed i en grå højrestyret Volvo.

Volvoen er ikke konkurrencedygtig i forhold til de hurtigere Porsche, Lotus etc. i klassen, men Martin og Nanna tager det som en sjov oplevelse at køre i Københavnsområdet efter et år som har budt på løb i Italien, Frankrig og Holland.

PRO/AM klassen kører både lørdag og søndag, og den første gang at Martin og Nanna skal på banen er lørdag kl. 11.25. Men hele weekendens løb starter kl. 0830 og byder på en masse sjov race samt en noget hurtigere klasse DTC.

Man kan møde Martin og Nanna imellem løbene, hvor de vil være i nærheden af Volvoerne fra Nikolaj og Lars Leed.

Det næste løb som Martin og Nanna planlægger at deltage i er 24H SERIES i Barcelona, men med hvilket team er endnu ikke besluttet, da det er afhængigt af sponsorer samt hvor der kan forhandles den bedste pris.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top