- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

En ildsjæl takker af

Socialrådgiver Kirsten Wedel siger farvel til Værebro Rådgivning

”Intet kommer af ingenting – undtagen lommeuld.”
Det berømte citat fra Storm P har været et mantra for socialrådgiver og leder af Værebro Rådgivning Kirsten Wedel, der siger farvel og tak efter 40 år i Gladsaxe Kommune og går på pension. Kirsten havde kun været ansat i Gladsaxe Kommune i fem år, da hun sammen med Byggerens daværende leder John Storgaard fik en idé om at rykke rådhuset tættere på det udsatte boligområde, Værebro Park. Idéen om et kontaktcenter blev født, og i 1979 skulle Kirsten og John præsentere idéen for det sociale udvalg på rådhuset. Alle partier sad rundt om bordet, lige fra DKP til Fremskridtspartiet, og de bakkede alle op om det, der skulle blive til Værebro Rådgivning.
”Selvom partierne havde forskellige hensigter med Rådgivningen, så lykkedes det at starte den op. Nu var der et koordinerende organ i Værebro, og vi kunne komme i gang med at hjælpe beboerne,” fortæller Kirsten.
De første år var Rådgivningen placeret i en lejlighed, før den blev rykket over i Værebro Centret efter fire år. For Kirsten har det været vigtigt altid at have beboerne som udgangspunkt og indrette indsatser efter beboernes behov i stedet for hendes egen dagsorden.
”Jeg er gæst i beboernes område, og jeg har aldrig været bange for at tage fat. Jeg kan andet end at sidde på en kontorstol, så jeg har blandt andet været ude og klippe grene med de blå mænd. Hvis nogen kan få glæde af det, så gør jeg det,” siger Kirsten.

Vinduet er altid åbent
Kirsten Wedel sidder på hjørnekontoret med vinduer ud mod parkeringspladsen, og selvom skrivebordet er bredt, så presser Kirsten sig tit hen over bordet og åbner vinduet for at snakke med en forbipasserende beboer. Kirstens dør og vindue er altid åbent, og i de 35 år, Kirsten har arbejdet i Værebro Park har hun også som person udviklet sig. De mange tilbagemeldinger fra de mennesker, som Kirsten har hjulpet gennem tiden, og det har gjort hende bedre til at forstå og hjælpe områdets beboere med deres individuelle behov og problemstillinger.
”Jeg har udviklet mig fra at være en ’halal hippie’ til at være mere bevidst om, at der skal stilles samme krav til alle de beboere, man arbejder med. Selvfølgelig under hensyntagen til, at vi har forskellige udgangspunkter. Vi skal møde beboerne, hvor de er,” siger Kirsten. Selvom det ikke altid har været let, så har Kirsten aldrig givet op, på trods af modstand og udfordringer.
”Jeg fik engang at vide, at hvis jeg ikke får snudeslag ind i mellem, så er det fordi, at jeg ikke udvikler mig. Man kan jo tit løbe panden mod en mur, men det er ikke sikkert, at det muren, der holder,” siger Kirsten.
Selvom Kirsten glæder sig til den nye tilværelse som pensionist, så kommer hun til at savne følelsen af at gøre en forskel for andre, og selvfølgelig kommer hun til at savne Værebro og områdets beboere. Efter 40 år har Kirsten for længst fundet ud af, at ”intet kommer af ingenting,” men at der hele tiden skal kæmpes for at opnå resultater og fremskridt.