Gladsaxe dækket godt ind med hjertestartere
Lars Abel (C) efterlyste sidste uge en oversigt over hjertestartere i Gladsaxe Kommune.

TrygFonden har udarbejdet en hjemmeside som hedder www.hjertestarter.dk, hvor alle, der har hjertestartere, kan indberette dem. På denne side står såvel Gladsaxe Kommunes hjertestartere som andre hjertestartere, der findes i kommunen. Da denne hjemmeside er kendt som stedet, hvor man får overblikket over hjertestartere i hele Danmark, har Gladsaxe Kommune valgt at alle kommunale enheder, der anskaffer hjertestartere, skal melde dem ind her. Og et kig på det meget nemt tilgængelige kort på siden viser, at vi samlet set er rigtig godt dækket ind med hjertestartere i Gladsaxe Kommune. Samtidig har vi nu oprettet et link til www.hjertestarter.dk under fanen ”Akut hjælp” øverst på Gladsaxe Kommunes hjemmeside. Da det er de enkelte kommunale enheder og virksomheder, der stå for anskaffelse af hjertestartere, opfordrer vi samtidig til, at de, der måtte støde på en hjertestarter, hvad enten den er offentlig eller privat, som ikke er markeret på www.hjertestarter.dk, melde denne ind til siden. Hvorvidt der skal laves en undersøgelse af, hvor meget hjertestarterne bliver brugt og en særlig oversigt over specifikt kommunale hjertestartere, må afhænge af en politisk beslutning.
Ulla Baden, kommunikationschef

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top