- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

På Vandtårnsvej er der en fredet sten på Gladsaxes højeste punkt

Hvordan kan det gå til, at vandtårnene på Vandtårnsvej ligger på kommunens højeste punkt, når der står en fredet sten andetsteds på samme vej, som indikerer, at her er kommunens højeste punkt?

Hvordan kan det gå til, at vandtårnene på Vandtårnsvej ligger på kommunens højeste punkt, når der står en fredet sten andetsteds på samme vej, som indikerer, at her er kommunens højeste punkt? Sådan omtrent lød et spørgsmål forleden på kommunens facebookside. Og det gav anledning til et overraskende svar.
Stenen på Vandtårnsvej står i en privat have, og for ikke at give anledning til valfarter til stedet, skriver vi ikke, i hvilken have den står. Men der er tale om en granitsøjle med en plakette med kongekrone. På plaketten står: ”Denne Sten og Grunden om den i 2 m Afstand er fredet. Navnlig forbydes det at tænde Ild paa eller ved den. G I.”
Stenen er ikke ene af sin art. Der er flere tilsvarende sten placeret rundt i landet. Med selvsamme tekst på. Og svaret skal søges helt tilbage i slutningen af 1600-tallet, hvor en fransk landmåler fandt på at opdele landet i trekanter, altså triangler, for at få en mere præcis opmåling. Tidligere tiders landkort kunne være mildt sat fantasifulde og meget misvisende. Den nye metode gjorde landkortene langt mere sikre. Den blev kaldt triangulering.

Triangulering spreder sig
I begyndelsen af 1800-tallet blev et nyt måleinstrument opfundet, der gjorde trinangulering til en for alvor sikker opmålingsmetode, når der skulle tegnes landkort.
Landkort var især interessante for sømænd og soldater. De for landet vigtigste kort var dem, der skulle bruges af soldaterne, og derfor havde Krigsministeriet en generalstab, som lavede kort til krigsbrug. Kortene blev kaldt generalstabskort og var tophemmelige og kun til brug for hæren. På kortene var der indtegnet nøjagtige placeringer af forter, batterier, højdekurver og lignende oplysninger, som var særdeles vigtige for en fremrykkende hær eller en hær, der skulle bruges til forsvar.
De trekanter, som landet blev inddelt i, var ikke ens. Vigtigt var det, at den ene trekants spids skulle være placeret på et højtliggende punkt i landskabet. Når generalstaben havde udpeget den slags højtliggende punkter, indgik den i en bindende aftale med den gårdejer, som havde jorden, hvor punktet lå. For at kortene kunne blive korrekte var det vigtigt at genbruge nøjagtigt samme punkt fra gang til gang.
Og derfor blev der sat en sten med en inskription på alle de steder, hvor generalstaben skulle måle fra. Og fordi Tinghøj helt generelt er det højest beliggende punkt ikke bare i Gladsaxe, men i miles omkreds, så var det naturligt at placere en sten her. Det er muligt, at man i 1889, da stenen på Vandtårnsvej blev sat, har målt sig til, at præcis her var det allerhøjeste punkt. Men i dag ved vi, at det ikke er helt korrekt.
Stenen på Vandtårnsvej står på et punkt, der ligger 50½ meter over havets overflade. Der, hvor de fire vandtårne på Vandtårnsvej står, er der 52 meter til havets overflade. Men i dag har vi også endnu mere præcise målinger end selv det bedste kort tegnet ud fra trianguleringsmetoden. I dag bruges der luftfotos og andet teknisk udstyr til at tegne kort ud fra, og kortene er ikke længere statshemmeligheder.
Generalstabens Topografiske Afdeling ændrede over årene navn til Geodætisk Institut og hedder i dag Kort- og Matrikelstyrelsen.

Betaling ved kasse ét
Når nu generalstaben udpegede steder til at tegne kort og var nødt til at frede stederne i en afstand af 2 meter fra stenen, for at kunne komme til stenen med jævne mellemrum for at forny kortene, så gik de ind over folks private ejendom.
Og privat ejendom kan man ikke bare tage. Heller ikke til at godt formål som korttegning. Der skal betales for det. Og det gjorde man også i forbindelse med de geodætiske sten, der blev opsat i hele landet.
Generalstaben betalte et engangsbeløb for at få lov at placere stenen og få adgang til den efter behov. Når stenen var sat, blev generalstabens rettigheder tinglyst på den pågældende ejendom. Her kommer ordlyden af den servitut, der blev tinglyst på matrikel 25d Buddinge By, Gladsaxe Sogn, hvorfra den nuværende villahave senere er udstykket, og som principielt stadig er gældende, da den ikke er aflyst.

Deklaration:
Undertegnede Kirstine Jørgensen Enke efter Gaardeier Klaus Jørgensen af Buddinge og Eierinde af Matr. N. 25 i Buddinge By, Gladsaxe Sogn, Sokkelunds Herred, Kbhavns Amt, erklærer herved, at Generalstaben har erhvervet Ret til udelukkende Raadighed over den Del af min Mark, som ligger 3 Alen til alle Sider af den ? nedmurede og med Generalstabens Mærke forsynede Granitpille samt til, at Generalstabens Personale til enhver Tid skal have uhindret Adgang til denne Del af Marken ad den Vei, som af mig eller mine Folk maatte blive anvist dertil.
Thi forpligter jeg mig og fremtidige Eiere af denne min Eiend. til ingensinde at grave, pløje, beplante eller besaa nævnte Stykke Jord indenfor de angivne Grænser, til ikke at beskadige eller borttage de derpaa af Generalstaben satte Mærker samt saavidt muligt at forhindre, at disse borttages eller beskadiges af Uvedkommende.
Nærværende Deklaration, som i ingen Henseende skal være til Hinder for Salg eller Pengelaan paa denne min Eiend. kan thingl. som Servitut paa denne, Matr. N. 25 i Buddinge By, Gladsaxe Sogn og bemærkes det, at Eiend. er pantsat.
For Erhvervelsen af ovennævnte Ret har Generalstabens topografiske Afdeling en Gang for alle betalt mig 100 Kr er Et Hundrede Kr. Til Bekræftelse med min Haands Underskrift vidnesfast. Buddinge d. 29. Marts 1889.
Mette Kirstine Jørgensen.