90.800 kroner til cancerramte børn
Armbånd-40-15.jpg
Susanne Beenfeldt og Keld Møller Jensen - forældre til Sandra - bærer naturligvis cancerbarnbåndet, som de stolt fremviste på Gladsaxe Stadion under lokalopgøret mellem Gladsaxe-Hero og ABs andethold forleden. Foto: Kaj Bonne.
Salget af cancerbarnbaandet er gået helt forrygende

De seneste salgstal af ”cancerbarnbåndet”, som de to Gladsaxe-studerende Sofie Reland og Sandra Beenfeldt har modtaget, er utrolige, efter at regnskabet for de seneste events er gjort op. Nu er der blevet solgt armbånd for i alt 90.800 kroner, som går til Foreningen Cancerrramte Børn.
– Det er fantastisk, lyder det fra Sandra og Sofie. Og man må give de to unge kvinder ret. Deres idé bliver velmodtaget mange steder. Således er Michael S. i Glostrup Shoppingcenter, Step In i Løkken i Nordjylland og Butik Gunnva i Roskilde også begyndt at sælge cancerbarnbaandet. I weekenden blev Fitness World Søborg, så de første fra Gladsaxe, der sælger cancerbarnbaandet.
Du kan læse og se mere om armbåndet på www.cancerbarnbaandet.dk og på Facebook ”Cancerbarnbaandet – Foreningen Cancerramte Børn”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top