Seks nye medlemmer hos pigegarden
garde.jpg
Med seks nye medlemmer kan der komme endnu mere fylde i de musikalske indslag. Foto: Privat.
Drenge kan optages på trommehold

Midt i august slog Gladsaxe Pigegarde slog dørene op til den ny sæson. Der var stor gensynsglæde blandt de fremmødte, der også kunne tage kærligt imod de 6 nye piger der var kommet til i løbet af sommerferien. Holdet bag Gladsaxe Pigegarde, Formand Karsten Riber, Næstformand Susan Jeppesen samt musikchef Ulrik G. Hansen kunne konstatere, at det var dejligt nu at kunne komme i gang igen, efter en sommerferie med knap så meget musik i hverdagen, som man ellers er vanttil at høre.

Første arrangement er allerede afviklet
Pigerne i Garden nåede knap nok at starte den ny sæson op, før det første arrangement fandt sted. Nærmere betegnet til sæsonåbningen for Cirkus Benneweis, ved Bellahøj, hvor både Tambourkorpset samt Harmoniorkesteret spillede for de fremmødte gæster.
Dagen derpå var det så tid til Gladsaxedagen, hvor Tambourkorpset og
Harmoniorkesteret igen optrådte foran de mange fremmødte, denne gang ved scenen på Rådhuspladsen, foran Gladsaxe Hovedbibliotek.

Plads til nye
Selv om pigerne nu er godt i gang med den nye sæson, er der stadig plads til nye medlemmer. Dette ikke kun nye piger, da Gladsaxe Pigegarde nu også vil starte et trommehold for drenge op! Så er du dreng eller pige. i alderen 7-25 år, så kontakt os endelig for spørgsmål om, hvordan også DU kan blive aktivt medlem i Gladsaxe Pigegarde, måske sammen med en veninde eller god ven, hvis ikke du vil møde op alene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top