AB gik i baglås
Unødvendigt nederlag mod Holbæk

Da der var spillet 35 sekunder havde AB den første enorme chance for at score mod Holbæk i søndagens kamp på Gladsaxe Stadion. To minutter senere var det nærmest et mirakel, at næste store chance blev misbrugt.
Det så ud som om det ville lykkes et hævnede nederlaget på 1-2 i kampen i Holbæk. Midtbanen med Sian Hansen og Oskar Tranberg havde fat i det hele – men tabte pusten.
Så da det hele var overstået, havde Holbæk vundet med 1-0 og sikret sig tre vigtige point i kampen om at slutte blandt de fire tophold.
Kampens enlige mål faldt efter et hurtigt kontraangreb, hvor ABs forsvar slet ikkefik organiseret sig, så Jonas Bengtsson kunne heade bolden i mål.
AB havde en kæmpe mulighed for at score, men fra en spids vinkel valgte Simon Bræmer at aflevere på tværs i stedet for at forsøge at få bolden ind i det tomme mål.
Holbæk fik udvist backen Birol Serankanli efter to gule kort i løbet af 10 minutter. Da han fik kort nummer to, forlod han frivilligt banen. Så gik det op for dommeren, at der vist også skulle vises et rødt kort, så Holbækspilleren blev hevet ind på banen igen for at blive vist ud.
AB mangler nu Avarta ude, Brønshøj hjemme og HIK ude. Og i hvert fald den ene kamp skal vindes.

AB nr. 21 01 41-15
Andreas Moos leverede i 1. halvleg mange fine indlæg fra
sin position i venstre side, men de blev ikke udnyttet efter
fortjeneste.
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top