ABs håndbolddamer tabte knebent
Gladsaxe-HG-AB-15-41-15.jpg
AB Sara Lisdorf (19) i en afslutning i forrige uges lokalopgør mod Gladsaxe HG. Sara leverede en god indsats i sidste uges kamp mod topholdet SUS Nyborg. Foto: Kaj Bonne.
Førte mod SUS Nyborg til fem minutter før tid

SUS Nyborg forventes at slutte blandt de bedste hold i 2. division i håndbold for damer. Alligevel var ABs oprykkere meget tæt på at vinde tirsdagens opgør. AB havde kontrol over kampen og førte på et tidspunkt med fire mål i 2. halvleg, føringen skrumpede til et enkelt mål fem minutter før tid, men SUS Nyborg satte en slutspurt ind og vandt med 21-19.
– Men vi brændte en del oplagte i slutfasen, og det er selvfølgelig ikke godt nok. Men spillemæssigt er vi ved at være der, hvor vi skal være, fortæller ABs cheftræner Thomas Gundersen, der blandt andre fremhævede målvogter Bojana Risimovic og Sara Lisdorf.
AB manglede tre ordinære spillere til kampen: Katrine Balkan, Cecilie Holm Otte og andenmålmand Ida Frølhke Sørensen. AB spiller først næste kamp 24. oktober på hjemmebane mod HIK, så cheftræneren har et begrundet håb om at stille i stærkeste opstilling.
AB har fire point for tre kampe, mens Gladsaxe HG i samme division har tabt de to første opgør. Gladsaxe HG spiller sæsonens tredje kamp 16. oktober på udebane – også mod HIK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top