Gladsaxe Bears slog topholdet
Michael-Florentz-4-44-15-frit.jpg
Gladsaxe – Amager 3-2

Der er altid lagt ekstra i kakkelovnen, når Gladsaxe og ærkerivalerne fra Amager tørner sammen.
Og det var der bestemt også i fredags, da hjemmeholdet mødte et kampivrigt mandskab fra Amager.
Gladsaxe pressede Amager godt baglæns i de første 5 min, men så fandt Amager langsomt deres egen spille rytme, og begyndte at presse igen.
Det var kort sagt ikke meget vi så til Gladsaxes angrebsspil, igennem 1 periode. Det skyldes uden tvivl, at Gladsaxe løb ind i den ene udvisning, efter den anden.
Til gengæld, fik Gladsaxe prøvet deres forsvars spil, som til dagens kamp, var lidt handicappet, efter afbud fra svenske Alexander Andersson.
Amager pressede altså godt på, men det var Gladsaxe og 1. divisions absolutte topscorere Cam Spiro, der bragte holdet foran 1-0. Målet faldt i de sidste minutter af 1. periode.
I 2. periode kom Gladsaxe lidt bedre og længere frem på isen, men det var stadigvæk spillerne fra ”øen”, der var farligst med pucken. Gladsaxe forsvarede sig flot, med Kim Petersen som den solide ankermanden. Og Amager pressede godt på for at udligne.
Det lykkedes til sidst for Amager at få udlignet til 1-1 i 3. periode, og som i forrige weekend måtte Gladsaxe ud i overtid og straffeslag. Endnu engang brillerede Gladsaxes og 1. divisions absolutte topscorer Cam Spiro, som scorede de to straffeslag, som gav Gladsaxe to point.
Jublen var stor hos både spillere og fans, og der var ekstra store smil at spotte blandt de garvede Gladsaxe spillere
-Det er så fedt at slå topholdet. Det er simpelthen toppen af poppen, udbrød Mikael Florentz med et ordentlig smil.
-Det er skønt at være en del af sådan et hold, som vi har i år. Niveauet bare stiger og stiger, fastlår Mikael Florentz, der er i sit livs bedste form, efter han har været væk fra holdet efter en længerevarende skade, som krævede operation.
Hjemmeholdets næste kamp på Isbanevej er fredag den 30.oktober 20.35 mod Hvidovre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top