Gladsaxe-elev vandt DM i skak
Nicolaj-Kistrup.jpg
Nicolai Kistrup fra Athenskolen vandt det danske mesterskab for ungdom. For nylig deltog han ved Ungdoms-EM i Kroatien, hvorfra dette billede er fra. Nicolai skal snart deltage ved verdensmesterskaberne for ungdomsspillere. Foto: Jakob Trier.
Også sølv- og bronzemedaljer til andre Gladsaxe-elever

Nicolai Kistrup fra Atheneskolen i Gladsaxe kan nu skrive dansk mester på sit visitkort. I forrige weekend vandt han på Søndermarkskolen på Frederiksberg Dansk Skak Unions ungdoms-DM for spillere mellem 12 og 14 år.
Nicolai Kistrup er medlem af Ballerup-skakklubben BMS. Det samme er hans skolekammerat Albert Emil Lyng Petersen, og de var for nylig med på Atheneskolens vinderhold ved det nordiske mesterskab i skoleskak. På Frederiksberg vandt Nicolai guldmedalje med 4,5 point af fem mulige, mens Albert vandt bronze med 3,5 point.
I samme gruppe for de 12-14-årige blev Atheneskolens Ellen Fredericia Nilssen nr. 6 med 3,5 point. Ellen repræsenterer til daglig Skakforeningen Øbro i København.
I gruppen for spillere under ti år vandt Tobias Brødsgaard fra Gladsaxe Skak Forening-Caissa sølvmedalje. Tobias går til daglig på Stengård Skole.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top