Jeg er helt forelsket
historien-om-lilly.jpg
- Jeg er altså blevet helt forelsket i de to unge mennesker, fortalte Lilly Nordstrøm., der fik lov til at overrække prisen. Foto: Brian Poulsen
Gode gerninger betaler sig. Det lærte nogle unge drenge på den bedst tænkelige måde da Rødovre Lokal Nyt overraske dem med 2610-Prisen for at have hjulpet Lilly Nordstrøm fra Mørkhøj En ældre kvindes møde med tre unge knægte, vendte i sidste uge op og ned på hendes opfattelse af ungdommen.

-Jeg skammer mig over, hvad jeg først tænkte, da jeg så de tre unge mørkhårede drenge komme hen imod mig, men det er netop også derfor jeg gerne vil takke dem ekstra meget for hvad de gjorde og for mig og mine fordomme, fortæller Lilly Nordstrøm fra Mørkhøj, med en vis bæven i stemmen.
I sidste uge havde Lilly Nordstrøm brug for hjælp, da hun under et besøg i Rødovre Centrum, blev forvirret og havde mistet orienteringen, da hendes briller var gået i stykker.
-Jeg var forvirret, og vidste ikke, hvor jeg var. Jeg kunne dårligt gå og jeg græd. Lige indtil de her drenge hjalp mig, siger Lilly og fortsætter: ”De løb i forvejen og fandt butikken, der kunne ordne mine briller, og da jeg ville give dem penge, takkede de nej. Men 2610-Prisen kan man ikke sige nej til.
Drengene blev derfor overrasket midt i deres praktik i centeret, og fik en check på 2610 kroner.
– Hjælp har ingen pris, og jeg ville aldrig tage imod penge for noget, som vi alle sammen bør gøre, især for dem, der ikke kan klare sig så godt selv, sagde Akam inden vennen Kristian tilføjede:
”Sådan noget sker aldrig for mig, det er kun noget man ser på TV. Jeg er meget stolt og vil gerne sige til alle andre, at I også skal hjælpe derude”.
-Vi valgte, at give drengene 2610-Prisen fordi vi faldt pladask for Lillys rørende fortælling og hendes brændende ønske om at takke de unge drenge. Det er ikke hver dag, at unge mennesker siger nej tak til at få 100 kroner stukket ned i lommen. Nu har de med deres gode eksempel vist, at man skal hjælpe hinanden, fortæller redaktør på Rødovre Lokal Nyt André Bentsen.
DB

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top