Hellere rap end rav i gaden
Vis-hvad-du-kan-06-26-10.jpg
De er gode til at rappe i Høje Gladsaxe. Nu har bebyggelsens unge startet et projekt på Telefonfabrikken for de 6-12-årige, så alle fra disse årgange i Gladsaxe kan gå på rapskole. Foto: Kaj Bonne.
Det store boligkompleks kæmper mod forudfattede meninger og fordomme, men det går i den rigtige retning med at skabe et bedre miljø

Når vi hører navne, udtryk eller ord, så danner de fleste af os et billede inde i hovedet. Forestillingsbilledet kan være særdeles individuelt. Nogle danner billederne af viden. Andre af fordomme og uvidenhed. Under alle omstændigheder er ”Høje Gladsaxe” et navn, der – så længe, det eksisterer – vil danne billeder i vores hoveder. Alene af den simple årsag at byggeriet er så synligt, som det er.
De individuelle billeder kan for eksempel gå lige fra ”stedet jeg bor”, ”stedet jeg er opvokset”, ”et sted med sociale problemer”, ”ghetto”, ”socialt boligbyggeri”, ”udsigt over København” eller ”bandegrupperinger”. Der er også en væsentligt forskel på, om meningsdannelsen er individuel eller offentlig. For når den offentlige meningsdannelse sættes i bevægelse, er der tale om en ukontrollerbar størrelse, hvor viden og forudfattede meninger blandes efter forgodtbefindende.
Trods sine over 4.000 indbyggere – på størrelse med en mindre provinsby – kan Høje Gladsaxe leve sit helt eget liv uden større bevågenhed i lange periode. Når problemerne eskalerer, som det var tilfældet for snart tre år siden, da den 19-årige Jonathan Taboryski blev skudt, så står medierne og tripper på dørtrinnet.

Mindre bevågenhed

På det seneste har Høje Gladsaxe ikke haft den store bevågenhed, hvilket de fleste beboere sikkert er tilfredse med, for det antyder, at problemerne ikke er altoverskyggende. Men i et boligkompleks med flere tusinde beboere vil der altid være problemer. Store og små. Større eller mindre.
Der er stadig en forholdsvis hård kerne på et dusin personer, som er uden for pædagogisk rækkevidde. Herudover er en lidt større gruppe hangarounds på omkring 25-30 personer. Når disse grupperinger samles, så stiger både utrygheden og irritationen, fordi det for alle andre end de involverede kan være ret så grænseoverskridende at se – og høre – overtrædelse af både politivedtægter og beboerregler.
Alligevel er den almindelige opfattelse, at Høje Gladsaxe stille og roligt går en bedre tid i møde. Der skalnok også være beboere, der stadig oplever det modsatte, fordi netop deres brandtrappe, svalegang eller kælder er udsat for hashrygning, larm og hærværk. Men i det generelle billede er pilens retning klar. Det går fremad. Stille og roligt.

Målrettet arbejde

Når opfattelsen går på, at det går i den rigtige retning, så kan det blandt andet skyldes, at skole, klubber, SSP, nærbetjente, Forebyggelsescentret og Skur 2 samarbejder tæt med de kommunale nærgrupper.
– Mange års målrettet arbejde er ved at give resultater. Nu følger vi børnene fra daginstitutionen til de er 30 år. I hele dette forløb har vi mulighed for at samle dem op, der falder igennem nettet. Der er en plan for den enkelte, hvis det bliver nødvendigt. Samarbejdet mellem kommune og rådgivere bærer frugt, fordi man arbejder i samme retning. Vi har et system til at gribe dem, der har behov det, siger Jannie Møgelgaard fra Beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe.
Oprettelsen af Task force Gladsaxe er en enhed bestående af lokalpoliti, skole, SSP, kommune og boligselskaber: – Gruppen kan træffe hurtige beslutninger. Og det har virkelig været med til at skabe resultater, mener afdelingsformand Flemming Larsen fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.
Nultolerancepolitikken har også haft en væsentlig indflydelse på at genoprette roen: – Samtlige fem boligselskaber for et års tid siden indførte en nultolerance, som nu kører i hovedselskabet, siger afdelingsformand Flemming Larsen fra Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe.
Afdelingsformanden peger også på det nyere tiltag som videoovervågning. Her fik afdelingen en god optagelse af en gruppe unge med tyvekoster i hænderne. Sagen er overdraget til politiet, og hvis de unge bliver dømt, vil deres familier få en opsigelse af lejemålet: – Vi har jo sagt, at vi smider folk ud, men når der så er gået et helt år uden at der er sket noget, så kommer det til at halte. Fra beboerside ser vi gerne, at der fældes en hurtig dom, mens politiet hellere vil samle til bunke. Vi må indse, at der er nogen, som er totalt uden for pædagogisk rækkevidde, og som vi ikke kan nå uanset, hvad vi gør.

Råd og vejledning
Men langt den største gruppe af unge, som gerne vil videre. Enten ved egen hjælp eller med et lille skub.
– Vi har fundet ud af, at tilbuddene ikke bare skal slutte, når den unge bliver 18 år. I Høje Gladsaxe skal der også være tilbud til de unge bliver 30 år, fordi de unge efter de er fyldt 18 år stadig har behov for voksenkontakt.
Beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe består af tre medarbejdere samt to kommunale medarbejdere, der har forskellige kompetencer inden for beskæftige, jobsøgning, uddannelse og aktiviteter i bebyggelsen. Egentlig er det overordnede mål, at Beboerrådgivningens medarbejdere gør sig selv ”arbejdsløse”, så det på et tidspunkt ikke er nødvendigt at have denne rådgivning, fordi beboerne ikke har behov for støtte, råd og vedledning.
– Det er vigtigt for os, at de unge opfatter Beboerrådgivningen som et sted, hvor de kan få råd og vejledning. Vi er ikke en myndighed, og de opfatter os heller ikke som en del af ”systemet”. Men naturligvis henviser vi til kommunale tilbud, så de har mulighed for at få den fornødne hjælp, siger Jannie Møgelgaard.
Den bolig-sociale helhedsplan, som beboerrådgivningen er en del af, støttes af Landsbyggefonden med 75 procent, mens de fem boligselskaber og kommunen deles om de resterende 25 procent. Helhedsplanerne er fire-årige og startede i 2004. Den næste helhedsplan skal sættes i gang i januar 2017, og den vurderes ud fra resultaterne af den foregående helhedsplan. Landsbyggefonden har opstillet en række delmål og succeskriterier, der skal opfyldes hvert år.

Videre ud i Gladsaxe
– En del af vores arbejde går på, at vi skal have de unge ud af boligenheden – ud af matriklen så at sige. Mange af vores tilbud starter i Høje Gladsaxe, men ambitionen er, at de unge selv skal tage tilbuddet med ud af bebyggelsen. Vi skal have lokale rugekasser, men hele verden skal ikke blot være Høje Gladsaxe. Vi har et strålende eksempel, hvor et musikprojekt startede her i bebyggelsen, og nu er der etableret en rapskole i kommunalt regi for de 6-12-årige. Nu har de etableret sig på Telefonfabrikken, hvor de har startet et superfedt projekt, som tiltrækker andre unge fra Gladsaxe.Hvis vi laver projekter i Høje Gladsaxe, er det vigtigt, at det ikke bare er en engangsforeteelse. Vi skal hjælpe dem til at fortsætte projekterne andre steder i kommunen. De unge her skal føle sig som en del af alle Gladsaxes unge – de skal ikke kun være medlemmer af foreningerne her, men også komme rundt i Bagsværd, Buddinge, Mørkhøj og Søborg, siger Jannie Møgelgaard.
Flemming Larsen peger også på, at beboerne selv kan gøre noget, selv om det kan være svært at blande sig, når der står en gruppe drenge:
– Vi arbejder også på en større beboerinvolvering i blokkene. Hvis vi ser noget, så skal vi tage en sludder med dem. Der er ingen tvivl om, at højhusene har de største problemer. I lavhusene er problemerne ikke så store. Jeg ser også en bevægelse, så vi nu arbejder mere hen imod det samme mål. Forstår vi at være målrettede nok, så bliver Høje Gladsaxe et trygt sted med et godt bomiljø, siger Flemming Larsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top