Ildhu blev belønnet
Kulturlederpris-01-45-15.jpg
Serafina Berger har efterhånden været i Danmark i 45 år, og hun har involveret sig i en masse kulturelle og sociale ting. Foto: Kaj Bonne.
Serafina Berger fik årets kulturlederpris

I 1970 kom Serafina Berger til Danmark fra Peru. Og hun har i den grad sat sit præg på det danske samfund, som hun har gjort alt for at blive en del af.
Hun dannede få år senere foreningen Los Andes og hun har kan findes mange steder, hvor der skabes kunst.
Al den flid blev tirsdag aften belønnet kommunens kulturlederpris 2015
Der var mange rosende ord fra borgmester Karin Søjberg Holst, da hun motiverede valget af Serafina Berger
-Du er en rigtig ildsjæl, og du er involveret i et utal af foreninger og aktiviteter her i Gladsaxe. Jeg møder dig tit i mange forskellige sammenhænge.Og du har altid masser af energi og overskud at dele ud af.
-Du er en stor kunstner, der laver værker blandt andet af genbrugsmaterialer som dåser, blomsterblade og papir.
Det ser altid imponerende ud. Og det er overraskende, hvad du kan skabe af det, vi andre smider ud.

Kreativitet
Og du deler ud af al din kreativitet og viden. Gennem årene har du inspireret mange børn til at lave flotte ting af skrald og kasserede ting.
I de senere år har du været med på Gladsaxedagen, hvor du har haft en stor workshop hvor børnene har lavet deres egne skibe, fabeldyr og andre sjove ting.
Og så er du jo også meget aktiv i Værebroparken, hvor du bor.
I Gladsaxe Kommune arbejder vi målrettet på at gøre Værebro Park til et godt sted at bo og vokse op. Vi har allerede iværksat en række aktiviteter. Og du er med dit store engagement med til at understøtte dette vigtige arbejde.
Du er blandt andet med til at sætte aktiviteter i gang i Beboerhuset i Værebro.
Og du er jo også meget musikalsk og underholder gerne med sange og musik fra Peru. Det er dejlig livsbekræftende musik. Jeg bliver altid selv i godt humør af din musik.
Du er også aktiv i foreningen Åbne Atelierdøre, i Lokal Agenda 21-arbejde, og deltager i Kulturens aktiviteter og i Gladsaxe Loves Culture i Telefonfabrikken.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top