Dobbeltsejr mod jyderne
Gladsaxe-Århus 6-2, Gladsaxe-Herning 4-3

-Der er da gode chancer for, at vi nu kan være med i slutspillet. Lige nu ligger vi kun 5 point efter topholdet, fortæller Gladsaxe Bears cheftræner Jakob Volf, der i weekenden kunne hive 6 fulde point hjem, da holdet i weekenden mødte Århus og Herning på hjemmebane.
Gladsaxe lagde hårdt ud mod århusianerne med en scoring af holdets 1. divisions absolutte topscorer Cam Spiro, der kunne score sit 30 mål denne sæson. Århus spillede noget tilfældigt -der var masser af chancer til Gladsaxe, men der manglede skarphed, hvilket Århus benyttede sig af og kom på måltavlen.
Heldigvis var Cam Spiro i forrygende spillehumør og kort før 1. periodes afslutning scorede han til 2-1.efterfulgt af Sebastian Errebo til 3-1.
Århus pressede godt på og reducerede til 3-2.
Efter en omgang turmult blandt århusianerne, der fik én af deres spillere i straffeboksen. fik Cam Spiro scoret til 5-2.
Det var et flot samspil mellem Julian Fialkow og Branislav Bendik, der resulterede i kampens bedste scoring til 6-2.
Det blev til gengæld en noget sværere kamp næste dags morgen mod Herning. Gladsaxe lagde ellers godt ud i 1. periode hvor Cam Spiro igen var på pletten efterfulgt af mål fra Danni Hjort.
I 2. periode pressede uldjyderne på, men det blev kun til et enkelt mål. I 3. periode fik de udlignet til 2-2 og fra da af fik hjemmeholdet travlt. Jonas Breki Magnusson. brændte et sraffeslag for hjemmeholdet, men heldigvis var Cam Spiro og hans tro væbnere, Michael Sauffaus og Alex Castanzo kort efter på pletten, så der blev udlignet til 3-2. Jyderne opgav aldrig og nåede kort inden kampens afslutning at score til 3-3. I overtid var det så Branislav Bendik og Alex Castanzo, som kunne afgøre kampen til Gladsaxes fordel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top