Med bolde i vandet
Vandpolo-01-50-15.jpg
De unge GSC-vandpolospillere øver sig i at svømme og holde bolden i en hånd. Foto: Kaj Bonne.
Vandpolo er kommet på programmet i GSC Svøm

Maria Jensen på 23 år er vandpoloinstruktør i GSC Svøm. Hver søndag eftermiddag instruerer hun svømmeglade børn i alderen ni til 12 år ud i den svære kunst med at svømme, holde balancen i vandet og kun tage bolden med en hånd.
– Vi rekrutterer fra svømmeklubben, for du skal altså kunne svømme, hvis du skal spille vandpolo. Du må hverken røre bunden eller holde på bassinets kanter. Der skal noget tilvænning til. Særligt det med, at du kun må tage bolden med én hånd, siger Maria Jensen, der selv er tidligere konkurrencesvømmer og selv spiller vandpolo i Hovedstadens Svømmeklub på Bellahøj.
– I starten føles mange af reglerne i vandpolo uforståelige, så jeg forsøger at gøre det forståeligt for børnene, så kan vi langsomt bygge på senere hen. Det vigtigste er også, at de synes, at det er sjov at spille vandpolo, siger Maria Jensen.
GSC Svøm har stille og roligt sat vandpolo ind på programmet. Håbet er på længere sigt at få to hold – også et får børn over 12 år.
Vandpolo dyrkes i en række sjællandske klubber. Kvik Kastrup, Jyllinge, Nykøbing Sjælland, Slagelse og København.
Vandpolo 01 50-15
Maria Jensen instruerer de unge vandpolospillere.
Foto: Kaj Bonne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top