Gladsaxe, en uskøn by, II
I sidste nummer af Gladsaxe Bladet skrev jeg om manglen på en overordnet politik for forskønnelsen af Gladsaxe ved hjælp af rammer for byggeri, som kunne sikre et helhedspræg og en bygningsmæssig harmoni.

Jeg er helt klar over, at det vil være en lang og vanskelig proces, fordi der er så meget tilfældigt og ringe byggeri i byen. Det bliver gjort værre af, at der, hvor der er harmoni, er der en politisk vilje til at ødelægge den.
På det seneste har vi set dispensationer fra lokalplaner om højst at bygge med udnyttet tagetage, så der trods lokalplanen kan bygges i to etager. Der er sket på Skovtoften og Søvej. Man opfinder en undskyldning, som hedder, at hvis der var et saddeltag, meget større end nogen ville bygge på et normalt hus, så kunne 2. sal være under det. Men et harmonisk gammelt kvarter skifter karakter, og det ser ud til at glæde flertallet: hvad ikke alle kan have, skal ingen have. I parcelhuskvartererne tillader man nu rækkehuse og man dispenserer rask væk fra minimum for grundareal.
Sådan forfalder et byområde og det massive røde flertal i byrådet er ligeglad. Borgerne skal blot vide, at de ikke kan regne med lokalplanerne. Hvis man vil føle sig sikker på, at ens by ikke bliver gjort grimmere, skal man ikke slå sig ned i Gladsaxe.

Mogens Camre
Medlem af byrådet (DF)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top