- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

God aften for bilentusiaster

KIA Flagship Store åbnede med fest og farver på Gladsaxe Møllevej

Mekanikere, servicefolk og bilsælgere – alle med klare KIA-kompetencer. Det er kunderne nu sikre på at få i KIA Flagship Store på Gladsaxe Møllevej. Bilcentret blev officielt åbnet torsdag aften. Levende lys ude på vejen, indbydende indretning og spændende tilbud lokkede over 200 kunder til i det råkolde vejr. Men der varme indendørs og supergode tilbud til de hurtige. Stjernekokken Jens Rahbek sørgede for asiatiske godbidder.
Tidligere solgte Andersen & Martini KIA fra både Lyngby og Gladsaxe, men nu er kræfterne samlet i Gladsaxe til gavn for kunderne – og Lyngby-kunderne skal trods alt kun køre fem kilometer for at få udbytte af ekspertisen.
– Det er vores første KIA Flagship Store, og det ville vi markere på en festlig måde med lidt udsmykning og god mad. Vi har alle modellerne fra KIA stående og har en stribe gode åbninsgtilbud, siger direktør Jesper Bjørn Hansen, Andersen & Martini.
KIA klarede sig godt i 2015, og bilmærket fik en fremgang på 10 procent, hvilket var en lille smule bedre end gennemsnittet for salgsfremgangen for alle bilmærker.
7. april kl. 16-19 holder KIA et gratis ”kør grøn kursus. Man kan få flere informationer i det ny center på Gladsaxe Møllevej 19A.
Andersen & Martini 07 03-16
Direktør Jesper Bjørn Hansen og administrerende direktør Peter Hansen kunne sammen med de mange gæster glæde sig over det nye bilcenter. Foto. Kaj Bonne.