Nedlæg Gladsaxe Integrationsråd
Gladsaxe har et integrationsråd. Og det har ikke holdt et møde i mere end 1 år.

Integrationsrådets medlemmer tager heller ikke deres arbejde særlig seriøst, når man ud af referaterne kan se, at flere medlemmer ikke kommer til møderne uden at melde afbud.
Man skulle ellers tro, at der er nok at tage fat på for integrationsrådet. Danmark modtager mange flygtninge og mange indvandre har boet i Danmark i flere generationer uden at blive integreret i det danske samfund.
Når nogen indvandregrupper er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistiker, unge oplever at blive tvangsgift, kvinder undertrykkes, homofobi og mange er uden for arbejdsmarkedet skulle man tror der var masser af opgaver at tage fat på.
Man kan undre sig over, at integrationsrådet med de integrationsproblemer, vi har, ikke gør en større indsats for at integrere flygtninge og indvandre i dansk kultur- og foreningsliv.
Oplever danskere, at en stor gruppe af indvandrere ikke vil integrere sig i det danske samfund, går det ud over alle flygtninge og indvandrere. Det ser man f.eks. efter de uheldige episoder i Tyskland nytårsnat. Nogle flygtninges utilstedelige handlinger rammer også de, der opfører sig pænt.
Der er masser at tage fat på for integrationsrådet. Men de er åbenbart bange for, at tage fat på de mange problemer, som der er i mange indvandremiljøer fordi de ikke er politisk korrekt at tale det.
Når integrationsrådet ikke gør en forskel bør byrådet nedlægge det. Det vil nok ikke blive savnet.

Henrik Sørensen
Folketingskandidat ( C )

1 kommentar om “Nedlæg Gladsaxe Integrationsråd”

  1. Kim Lauritzen siger:

    Integrationsrådet bør, som Henrik Sørensen skriver, nedlægges. I mere end 30 år har vi i Danmark kæmpet for at integrere migranter, desværre har det vist sig ikke at lykkedes. Dette kan bl.a. aflæses af diverse mateeriale fra Danmarks Statistik. Og tal fra Danmarks Statistik viser enorme forskelle på, hvordan ikke-vestlige indvandrere klarer sig i Danmark. Mens flere asiatiske grupper er meget mindre kriminelle end danskere, ligger samtlige etniske grupper fra muslimske lande i den øverste halvdel.

    Dette ønsker vi i NyeBorgerlige at gøre noget ved.Vi vil gå meget videre end Henrik Sørensen foreslår. Vi ønsker at stoppe migrationen. Vi ønsker hverken at lægge jord eller frihed til kriminelle udlændinge. Tolerance over for kriminelle udlændinge ødelægger fællesskabet for alle, der lever sammen i fred og fordragelighed og bidrager til det danske fællesskab, uanset oprindelse og tro. Udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark, skal udvises, så retsbevidstheden i samfundet bevares, og så vi også fremover kan sikre den solidaritet og tryghed, som kendertegner vores samfund.

    Vi er et dannet folk med en grundlæggende respekt for hinanden, vores historie, vores kongehus og vores fælles myndigheder. Et folk, der kan tale sammen om tingene og leve side om side i fred, frihed og frisind uanset køn, oprindelse, tro, seksualitet og sociale forhold. Men det er ikke givet, at det altid vil være sådan. Værdier som vores ytringsfrihed, religionsfrihed og vores ret til at forsamle os er under pres. Derfor ser vi et stigende behov for at værne om den kultur og de værdier, der giver danskerne frihed til selv at bestemme, hvordan vi vil indrette vores tilværelse.

    Danmark har brug for et parti, der kombinerer en klassisk konservativ værdipolitik med en borgerlig økonomisk politik og en utvetydig modstand mod konventioner og overstatslige aftaler, der begrænser det danske folkestyre. Et parti, der tager udgangspunkt i det givne og vil udvikle samfundet baseret på viden og erfaring frem for at revolutionere på baggrund af tro og ideologi.

    Danmark har brug for Nye Borgerlige.

    Kim Lauritzen
    Medlem af NyeBorgerlige, Gladsaxe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top