Fremgang hos Gladsaxe-Hero
Stadig plads til forbedringer i defensiven

Gladsaxe-Heros serie 1-hold klarede sig glimrende i lørdagens træningskamp mod Fremad Valby, som suverænt topper Københavnerserien. Det endte med en sejr på 3-2 til Gladsaxe-Hero.

-Jeg havde udtaget 16 spillere, så igen skiftede vi meget ud, fortæller træner Carsten Rust. -Vi var foran 2-1 ved pausen. Vi kom foran 1-0 efter ca. 20 minutter (målscorer Frederik Vendelbo) efter et godt gennemspillet angreb i højre side. Vi udbyggede til 2-0 efter 35 minutter. Målscorer var anfører Martin Nygaard efter godt forarbejde af Niclas Laage.

Fremad Valby fikr desværre reduceret direkte på frispark i halvlegens sidste minut.

-Vi udbyggede føringen til 3-1 på et rigtigt flot hovedstødsmål af Casper P. Rømer efter et godt indlæg fra Andreas Bønnelycke. Fremad Valby reducerer til slutresultatet i sidste minut på en kontra i vandt fuldt fortjent, spillede en rigtig god kamp og scorede gode mål. Vi skal stadig forbedre os defensivt – vi må ikke lukke mål ind til sidst, ligegyldigt om det er i 1. eller 2. halvleg.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top