Ingen overraskelser i finansieringen af letbanen
Henrik Sørensen (C), HS, skrev i sidste uge, at finansieringen af den kommende letbane er baseret på ejendomsvurderinger og ejendomsskatter, og at en fastfrysning af ejendomsskatterne derfor resulterer i et hul i kommunekassen, som enten skal dækkes via besparelser på velfærd eller skattestigninger.

Henrik Sørensen (C), HS, skrev i sidste uge, at finansieringen af den kommende letbane er baseret på ejendomsvurderinger og ejendomsskatter, og at en fastfrysning af ejendomsskatterne derfor resulterer i et hul i kommunekassen, som enten skal dækkes via besparelser på velfærd eller skattestigninger. Det er en kendt sag, at HS er modstander af letbanen og derfor benytter enhver lejlighed til at fremmane skræmmebilleder om velfærdsforringelser og skattestigninger. Men disse skræmmebilleder har ikke hold i virkeligheden. Pengene til letbanen er allerede fundet og indarbejdet i de kommende års budgetter. Finansieringen er derfor uafhængig af spekulationer i ejendomsvurderinger og ditto skatter. Beregninger foretaget af eksperter med udgangspunkt i bl.a. resultaterne af andre letbaner i Europa viser, at Letbanen forventes at skabe i 20.000 nye jobs og tiltrække 40.000 nye indbyggere i kommunerne langs letbanen frem til 2032. Byggeriet vil derudover skabe 7.000 ekstra årsværk i anlægsperioden og 242 permanente jobs når letbanen kører. Letbanen er derfor en ren investering i fremtiden, og den vækst, som letbanen fører med sig, er en ren gevinst for hovedstaden, der kan være med til at sikre vores fremtidige velfærd.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top