Nytårsfest hos GIV med tyske gæster
GIV_Nytaarsfest_2016_B.jpg
Joachim Krüger fra Wilmersdorf var blandt talerne, og Christian Hindrichsen fra GIV var klar til at oversætte. Foto: Privat.
Årets traditionelle nytårsfest i GIV - Gladsaxe Internationale Venskabsforening blev i år afholdt i Kulturhuset Telefonfabrikken med omkring 80 deltagere

Der deltog også gæster fra venskabsbyerne Minden og Charlottenburg-Wilmersdorf.
Det blev som sædvanligt en god og hyggelig aften, fortæller GIVs formand Lars Abel.
Borgmester Karin Søjberg Holst holdt nytårstalen og overbragte byrådets nytårshilsen til GIV – og gav i den forbindelse en status over venskabsbyarbejdet i Gladsaxe igennem året 2015 og skitserede samtidig planerne for 2016.
Formanden for venskabsforeningen i Wilmersdorf Joachim Krüger talte om behovet for venskab og et stærkere samarbejde i et Europa, som præges af store udfordringer. Musik og underholdning blev leveret af det lokale orkester De Samspilsramte, som har deres udgangspunkt i Telefonfabrikken. Og Sangsvalerne sørgede igen for at synge for i de udvalgte danske sange. Lotteriet med store præmiekurve, hæklede sjaler, akvavit og kalendere bl.a. fra sponsoren Gladsaxe Bladet m.m. blev hurtigt udsolgt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top