Prisvinder-Pape og Planen
morten-pape.jpg
Knap 30 år og allerede prisvinder. Mød Morten Pape på biblioteket, og hør ham fortælle om sin barndom og opvækst, der er grundlaget for romanen ’Planen’. Foto: Politikens Forlag
Succesforfatter på Hovedbiblioteket

I november vandt han BogForums Debutantpris 2015 for sin selvbiografiske roman, ’Planen’. Mandag 22. februar kl. 19 besøger forfatter Morten Pape Hovedbiblioteket.

“Morten Papes barske opvækst på Amager er udgangspunktet for årets vildeste og mest velskrevne bog. Den er fremragende, intet mindre”. Sådan lød den begejstrede anmeldelse fra Anne Sophia Hermansen i Berlingske Tidende, og det er da også en imponerende historie, Morten Pape bringer med sig.

Til forfattermødet kan man høre Morten Pape fortæller om sin roman og opvækst i det barske kvarter Urbanplanen på Amager. ’Planen’ er en murstenshistorie på 548 sider om livet i ghettoen, forsøget på at flygte – men siden også forstå den og erkende, at vejen fører tilbage igen.

Billetter koster 35 kr. eller 20 kr. for medlemmer af Gladsaxe Bibliotekernes læseklubber, Klub Kræs og Herlev Bibliotek.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top