Retur til velmagtsdagene
Håndværkerforeningen-01-06-16.jpg
Håndværkerforeningens formand Søren Muldgaard med de senest optagede seks medlemmer: Grossist Lars Frederiksen, byrådsmedlem Lars Abel fra de konservative, malermester Kim Fischer, isolatør Kasper Petersen, byrådsmedlem Ebbe Skovsgaard fra Venstre, tømrermester Mikkel Fladberg og bestyrelsesmedlem Poul Hansen. Der var 70 medlemmer til fremvisningen af de nye lokaler. Foto: Kaj Bonne.
Gladsaxe Håndværkerforening er nu oppe på 140 medlemmer

Fem nye medlemmer blev optaget, da Gladsaxe Håndværkerforening i tirsdags holdt møde i de nye lokaler i Borgernes Hus på Søborg Hovedgade.
Så nu er man godt på vej tilbage til de gyldne tider, der prægede foreningen for ca. 40 år siden, hvor der var 170 medlemmer. Nu er man oppe på 140 medlemmer.
-Der var en masse jævnaldrene medlemmer omkring de 40 år dengang. En tredjedel af medlemstallet var dobbeltmedlemmer i både
Handelsforeningen og Håndværkerforeningen. Disse to foreninger arbejdede meget tæt sammen og afhold fælles nytårsfester med over 100 deltagere. Der var alene 22 bankdirektører/filialbestyrere, erindrer Jørgen Olsen, der var indehaver af Gladsaxe Bladet.
Af disse personer er nu mindre end ti tilbage. Det var resterne af denne generation der stadig sad i bestyrelsen op til foreningens 100 års jubilæum.
Op til jubilæet var der knap 70 medlemmer. Men så skete der noget.
Poul Hansen fik fat i Søren Muldgaard – den nuværende formand – og fik ham med i foreningen.
Søren Muldgaard havde kontakten til en bred skare af unge håndværkere som nu strømmer ind i foreningen.
Samtidig havde foreningen i Erling Röder en formand, der fra år 2000 havde fået stabiliseret udviklingen og sørgede for at der kom en glidende udskiftning af de gamle i bestyrelsen.
Nu i 2016 er der kun en tilbage fra den gamle generation. Alle andre i bestyrelsen er nye.
Medlemstallet er steget til omkring 140 medlemmer eller en fordobling siden forberedelserne til 100 års jubilæet startede i 2012, hvor Mette og Gladsaxe Bladet spillede en stor rolle i markedsføringen af foreningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top