- Gladsaxebladet - http://www.gladsaxebladet.dk -

Så er alt lejet ud

NCC har udlejet 15.000 kvm. i Gladsaxe Company House

NCCs store kontorbygning – Company House – på Tobaksvejen er nu lejet ud, så alle lokalerne i løbet af året vil blive taget i brug.
NCC har udlejet hhv. 2.300 kvm og 900 kvm til it-firmaerne Crayon og Projectum. Dermed kan NCC, knap et år efter byggeriet stod færdigt, melde om fuldt hus i det 15.000 kvm. store kontorhus.
Projectum flytter ind i det bæredygtige hus til maj.
-Det giver god mening for en organisation af vores størrelse at flytte ind i et Company House, hvor vi får flere og bedre faciliteter, end vi ellers ville have mulighed for. Det har selvfølgelig også stor betydning, at vi kan tilbyde vores medarbejdere en certificeret arbejdsplads, hvor indeklima og luftkvalitet er i top, hvor der er motionsfaciliteter og sund kantinemad, siger Carsten S. Nilsson, CFO og partner i Projectum A/S i en pressemeddelelse fra estatemedia. Crayon flytter først ind i Gladsaxe Company House til september, og også her er forventningerne store.
-Crayon er i stor vækst og forventer at øge antallet af medarbejdere de næste par år. Det var vigtigt for os at finde en central beliggende lokation med gode trafikale forhold, hvor vi både kan ’have vokseværk’, og hvor faciliteterne lever op til medarbejdernes forventninger til en nutidig arbejdsplads. siger Bjarne Riis, administrererende direktør hos Crayon A/S.
Ud over NCC kommer Crayon og Projectum kommer til at dele adresse med medicinalvirksomhederne Baxter og Baxalta samt tobaksvirksomheden JTI. Gladsaxe Company House er ejet af PensionDanmark.

Om Gladsaxe Compagny House
• 15.400 kvm Company House® på hjørnet af
Tobaksvejen og Gladsaxe Ringvej
• Miljøcertificeret med DGNB Platin
• Gladsaxe Company House er den første bygning herhjemme til at opnå Platin-certificering.
• Gladsaxe Company House bliver om nogle år
nærmeste nabo til letbanen, der kommer til at følge Ring 3 uden om København
• Gladsaxe Company House er købt af PensionDanmark
• Opført af NCC Construction Danmark A/S
• Udviklet af NCC Property Development A/S
• Tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter
• Opført 2015