Skidt og kanel
Gladsaxe/Hg tabte til topholdet

Da oprykningskandidaterne fra SUS Nyborg i 2. division for kvinder i håndbold for nylig spillede topopgør mod Ajax, blev Ajax holdt nede på 12 scoringer (12-19).
Så det var fint, at Gladsaxe/HG kunne i torsdags hjemme score 14 gange mod fynboerne, der kunne tage til Fyn med en sejr på 22-14.
Ingen forventede, at Gladsaxe/HG ville få point, så nederlaget var til at leve med. Til gengæld blev der undervejs lavet fejl, der ikke just er befordrende for selvtilliden. Bolde blev smidt direkte ud over sidelinjen og mindst tre gange blev bolden kylet direkte ned på fødderne af en medspiller fra få meters afstand. Så er det svært at spille håndbold.
Mia Kinsbøl startede i målet ud at få fat i noget. Det blev lidt bedre med Susanne Maar mellem stængerne uden at det var prangende.
Gladsaxe/HG er i aften i Roskilde og spiller lørdag hjemme mod HIK.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top