Villaindbrud på Marienborg Alle
I tidsrummet fra søndag 14. februar kl. 09 til tirsdag den 16-02-2016 kl. 20 var der indbrud i en villa på Marienborg Alle.

I tidsrummet fra søndag 14. februar kl. 09 til tirsdag den 16-02-2016 kl. 20 var der indbrud i en villa på Marienborg Alle. En ukendt gerningsmand opbrød et køkkenvindue og stjal bl.a. smykker og kontanter.

Vær opmærksom på indbrud Københavns Vestegns Politi opfordrer borgerne til at være opmærksomme på indbrud:

  • Lav ferieaftaler med naboen og skab liv i fraværet: Tøm post, fyld skraldespand, slå græs for hinanden
  • Vær varsom med åbne døre og vinduer om sommeren
  • Ryd ikke op før ferie, lad huset se beboet ud
  • Hold øje i dit område – også om natten. Er noget unormalt – f.eks. personer eller biler, der ikke plejer at færdes der? Ser alt normalt ud hos naboen?
  • Ring hurtigt til politiet, hvis du ser noget mistænkeligt. Ring 1-1-2, hvis det er akut, ellers 114
  • Arbejder du om natten – f.eks. med avisomdeling, renovation, som tankpasser eller lignende – så vær opmærksom på mistænkelige personer og biler i dit område
  • Lad ikke værdier ligge frit fremme – gem dem af vejen
  • Sådan beskytter du dig mod indbrud: www.dkr.dk

 

Spirituskørsel i Tinghøjparken

 Tirsdag 2. februar kl. 00.07 bragte en politipatrulje en personbil til standsning i Tinghøjparken. Føreren, en 49-årig mand fra Ringsted, blev skønnet påvirket af alkohol, han blev anholdt og kørt til blodprøve på Albertslund Politigård. Derudover var han ikke i besiddelse af et gyldigt kørekort og blev sigtet for kørsel uden førerret. Han erkender begge sigtelser.

Spirituskørsel koster dyrt Bøden for førstegangs-spirituskørsel beregnes efter årsindtægten og promillens størrelse, oplyser Københavns Vestegns Politi.

Tjener man f.eks. 250.000 kroner, koster kørsel med en promille på 0,51 første gang 5.000 kroner, mens en promille på 1 koster 10.000 kroner og 1,5 hele 15.000 kroner.

Promiller mellem 0,5 og 1,2 udløser altid en betinget frakendelse af kørekortet. Ved promiller over 1,2 mister man førerretten straks. Når frakendelsestiden er udløbet, skal man først gennemgå et særligt kursus om alkohol og trafik. Derefter kan man begynde at tage kørekort helt forfra. Ved den frivillige alkolåsordning kan man generhverve sit kørekort et år før frakendelsestidens udløb, under forudsætning at man kører med alkolås i to år.

Promiller over 2 og gentagen spirituskørsel udløser fængselsstraf. Den kan gøres betinget mod en indtægtsbestemt bøde og afvikling af samfundstjeneste eller alkoholistbehandling. Man er omfattet af den obligatoriske alkolåsordning, der betyder at man skal køre med alkolås i to år efter frakendelsestiden. Hvis du tidligere har en dom for narkokørsel og efterfølgende kører spirituskørsel, vil det blive betragtet som værende anden gang du kører spirituskørsel.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top