Der blev roet og der blev råbt
Stærkeste-Klasse-03-12-16.jpg
6. B fra Grønnemose Skole gik ind i rokonkurrencen med stort engagement. Foto: Kaj Bonne.
I onsdags blev Gladsaxe stærkeste klasse fundet i Bagsværd Roklub

Ergometerroning – roning i romaskine – er normalt en ganske ufarlig sportsgren. Hvem tænkte på, at man skulle have haft høreværn med, da 6. og 7. klasserne i Gladsaxe konkurrerede om at blive kommunens stærkeste klasse?
Støjniveauet var meget højt, men på den anden og betragteligt mere positive side, vidnede det om, at ungerne gik op i konkurrencerne med liv og sjæl. For det gjaldt jo om at vinde. 4.000 meter i romaskinen fordelt på alle klassens elever – hvilket var ca. 200 meter pr. elev. Ved de seks maskiner stod Bagsværd Roklubs aktive pensionistkorps klar til guide eleverne.
Fra sidelinjen fulgte Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalgets formand Katrine Skov (A), Bagsværd Roklubs formand Mikael Espersen samt sportschef Karen Bardram Kehr interesseret med. Sidstnævnte fulgte med i stillingen på den store videoskærm og opildnede eleverne til at lægge endnu flere kræfter i tagene.
Vinderne i de to kategorier har mulighed for at gå videre til landsfinalen, hvor Danmarks stærkeste klasse findes.
– Der er sjov og ballade, som vi godt kan lide at stiller faciliteter til, og det passer fint med, at konkurrencen afvikles den sidste dag, hvor vi kan bruge bådhallen som gymnastiksal. Vejret er ved at være sådan, at bådhallen så småt fyldes med både, der snart skal i vandet, siger roklubbens formand.
Bagsværd Roklub holder i øvrigt standerhejsning påskesøndag med efterfølgende frokost for medlemmerne.

De hurtigste
7. klasse – 4.000 meter
1. Gladsaxe Privatskole 15:27,9.
200 meter individuelt, piger: 1. Hannah Winther,
Bagsværd Friskole, 0:43,2. Drenge: 1. Andreas Boe, Søborg Skole, 0:38,1.
6. klasse – 4.000 meter.
1. Gladsaxe Privatskole 16:27,2.
200 m. individuelt:, drenge: Mads, Bagsværd
Friskole, 0:39.6. Piger:
Nikoline D.A.H.,
Bagsværd Skole 0:44.4.

Se flere fotos på http://gladsaxebladet.fotokajbonne.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top