Fodbold, kakao og Lukas Graham
Vinterfodbold-08-11-16.jpg
Gladsaxes 2. klasser spillede fodbold til varm kakao og god musik

Ikke alle er lige skarpe i fodboldreglerne. Og hvis man spiller fodbold på bane for første gang, så er man måske ikke helt på det rene med, at man ikke må gå ind på en tilstødende bane og forsøge at blande sig i de andres holds kamp. Et par årvågne voksne fik råbt eleverne an.
I tirsdags var der godt nok knald på grillkullene, der sørgede for varm kakao til de 175 2. klasse-elever, der spillede med ved Sportsudvalgets vinterfodboldstævne på kunststofbanerne ved Gladsaxe Stadion. Flødeskum kom på toppen, og fra højttalerne lød tidens populære toner, blandt andre fra den efterhånden verdenskendte Lukas Graham. Enkelte driblekonger kunne drive bolden fra eget felt til modstandernes felt. Det gjorde en dreng fra Vadgård Skole for eksempel, men lige foran mål afleverede han uselvisk til en holdkammerat, der straks mistede bolden. Søborg Skole satte øjeblikkeligt en kontra i gang, og to hurtigløbere spurtede ned i den anden ende og scorede. Få minutter senere udlignede driblekongen på straffespark, og så lavede han en jubelscene der var en Ronaldo værdig.
Vinterfodbold 01 11-16

Vinterfodbold 02 11-16
Foto: Kaj Bonne.
Se mange flere fotos på gladsaxebladet.fotokajbonne.dk/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top