Her dufter af træ
Søborg-Trælast-01-13-15.jpg
Søborgs Trælasts daglige leder Klaus Rytterfeld i den nye trævarehal: - Der er ikke noget skønnere end at åbne dørene her ind til om morgenen og der så dufter af træ. Foto: Kaj Bonne.
Søborg Trælast udvider med ny butik og kontor på Østmarken

Måske er det fjollet at starte i året 1909, når man skal fortælle en historie om, at Søborg Tømmerhandel har skiftet navn og er blevet til Søborg Trælast i forbindelse med en mægtig udvidelse til et areal på 7.000 kvadratmeter, nye store haller, ny butik og forkontor. Og ikke mindst en hel ny indkørsel – adressen er dog stadig Østmarken 5 i Gladsaxe.
Men det er da noget af en historie, at den gamle trævarehal – som ikke skal rives ned, men bruges til at supplere de nye haller – er fra 1909. Jo, de gamle brædder rundt om hallen er 107 år gamle! Oprindeligt blev hallen opført på Strandboulevarden på Østerbro, siden pillet ned og genopført på den nuværende placering på Østmarken i slutningen af 1940erne. Faktisk er den gamle hal så speciel og attraktiv, at Danmarks Radio brugte den i tre måneder som location for optagelserne til Bankerot.
– For nylig fik vi chancen for at købe nabogrunden og udvide. Vi har dog det princip, at vi vil tjene pengene, inden vi bruger dem, siger daglig leder Klaus Rytterfeld fra Søborg Trælast: – I stedet for at bygge om på en gang, så står vi selv for det meste af ombygningen, men det kommer til at ske løbende.

Træ for en milliard
Er der overhovedet brug for en trælast så tæt på København: – Helt afgjort. Altså der omsættes trævarer for en milliard kroner inden for en radius på 10 kilometer fra os, så bare vi kan overvise nogle folk om, at vi som fagfolk er i stand til at give dem en rådgivning, så de undgår fejlkøb, fordi de ikke har fået den rette vejledning første gang, så er meget vundet, siger Klaus Rytterfeld.
Faglighed, kvalitetsprodukter og fornuftige priser kommer Søborg Trælast til at slå endnu mere på i fremtiden: – Vi tager imod såvel håndværkere som private. Vi har fem mand siddende parat på forkontoret til at servicere kunderne, så de foretager det rigtige køb med det samme.
I forbindelse med den løbende renovering af den store grund omdannes Søborg Trælast til en drive in-tømmerhandel, hvor man køre bilen rundt om bygningerne og få losset de rigtige varer på ladet: – Vi leverer i hele Storkøbenhavn uden beregning, og endvidere har vi nu den fordel, at vi har to kraner, der kan løfte varerne på plads på adressen. Men først og fremmest er og bliver vi en ”lille” trælasthandel, hvor kunderne kan være sikre på en god og personlig betjening, lover Klaus Rytterfeld.

1 kommentar om “Her dufter af træ”

  1. Jan hemmingsen siger:

    Har brugt tommerhandlen igennem mange ar , tidligere tommerhandlen som la I ramosen i Ballerup, som blev kobt af osterbro tommerhandel , og fluttede til nuvurende adresse … stadig samme kvalificerede betjening , og indimellem Osse gammelkendte ansigter .. det er rart STOR HILSEN OG PA GENSYN HILSEN FRA HJEMMEBYGGEREN

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Top